Seneste indlæg

  • Nye udfordringer på vej

    Nye udfordringer på vej
  • Herlige, hypede havtorn

    Herlige, hypede havtorn
  • Nem fiskelasagne med grøntsager

    Nem fiskelasagne med grøntsager
  • Kold sommersuppe med daggammelt brød

    Kold sommersuppe med daggammelt brød

Bagt knurhane med sprød krydderurtetopping

Knurhane med sprød krydderurtetopping

Efter en helt igennem skøn påske har vi haft en lidt vanskelig uge, hvor især Osvald har været sur over, at de lange dage med masser af hygge, familietid og påskeæg var ovre. Det har resulteret i en masse skrig og skrål, magtkampe og søvnløse nætter. Nu er vi alle ved at have fundet tilbage til hverdagens rytmer igen – herunder også mit overskud til at lave mad og til at blogge.

I går lavede jeg denne nemme og lækre ret med bagte knurhanefileter og krydderurtetopping. Det tager max 15 minutter at forberede, og pladen kan stå klar et køligt sted indtil spisetiden nærmer sig.

Jeg har brugt knurhane, fordi det var ugens fisk fra Aarstiderne, men kuller, havkat eller andre af de milde og lyse fisketyper fra torskefamilien smager også godt med disse sprøde hakkede krydderurter.

Knurhanen er en lidt overset fisk, men pga. dens skønne smag er den én af mine favoritter. Den er desuden hurtig og nem at tilberede og smager godt sammen med det meste. I en periode kaldte vi Selma for Knurhanen, fordi hun lå og knurrede i sin vugge. Det er nu erstattet af, at vi stort set kun omtaler hende som Knirke…

Jeg spiser ikke hvidløg for tiden, men hvis ikke jeg ammede, ville jeg også have tilsat et fed hvidløg i toppingen.

Knurhane med sprød krydderurtetopping – det skal du bruge

  • 500 g knurhanefileter
  • En halv pakke TUC kiks (eller 2 dl rasp og lidt salt)
  • Skal og saft fra en halv usprøjtet citron
  • 3 spsk parmesanost
  • 0,5-1 dl hakkede krydderurter – jeg brugte en blanding af persille og basilikum, men dild og timian have f.eks. også været lækkert
  • 3 spsk olivenolie
  • Friskkværnet peber

Knurhane med sprød krydderurtetopping fisk i ovn opskrift

Sådan laver du knurhane med sprød krydderurtetopping

Knus kiksene, riv citronskallen og parmesanosten, hak krydderurterne og bland det hele sammen med olivenolie og peber

Knurhane med sprød krydderurtetopping opskrift fisk i ovn

Gå fiskestykkerne efter for ben, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og fordel krydderurteblandingen ovenpå

Knurhane med sprød krydderurtetopping

Knurhane med sprød krydderurtetopping

Bag retten i ovnen ved 175 grader varmluft i ca. 10-15 minutter

Vi spise fisken med kogte kartofler og bagt spidskål

Knurhane med sprød krydderurtetopping

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

2 Comments

  1. Anja
    6. april 2016 / 20:22

    Hej Line. Uhm, det ser lækkert ud, den skal prøves en dag! Bager du bare spidskålen sammen med fisken eller hvordan? Tak for en inspirerende blog😊 Mvh. Anja

    • Line
      Forfatter
      7. april 2016 / 10:21

      Hej Anja. Mange tak, det er dejligt, at du har lyst til at læse med😄 Jeg deler spidskålen i kvarte, blancherer den, lægger den i et fad med lidt smør og revet parmesanost over og så bager jeg den i 15-20 minutter👍

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Grov tærte med laks og spinat. Nem og sund madtærte

Grov tærte med laks og spinat. Nem og sund madtærte

læs videre

Tags