Børnene med i køkkenet: græskarmuffins

Børnene med i køkkenet: græskarmuffins

Hiv børnene med i køkkenet og prøv denne nemme opskrift på lækre, svampede græskarmuffins.

Jeg elsker at følge med i Dortes liv, tanker og projekter ovre på bloggen Familiefletninger. Da hun for nyligt skrev om at bage muffins med sine børn, tænkte jeg, at det bestemt også måtte være noget for os.

Osvald deltager ofte i madlavningen herhjemme. Han hjælper med at skylle frugt og grønt, røre i skåle eller snitte grøntsager med sin egen Kiddikutter børnekniv (Reklamelink, men den er så fin – kan virkelig anbefales!)

Det kan være en smule tidskrævende, køkkenet ligner en slagmark bagefter og jeg har sjældent overblikket over, hvad der egentlig er kommet i maden. Men vi hygger os sådan og jeg elsker tanken om, at han kan arve min glæde ved madlavning og bagning.

Børnene med i køkkenet

I søndags gav vi os i kast med at bage de til sæsonen så passende græskarmuffins, som du finder opskriften på herunder. Det var en lidt impulsiv beslutning. Havde jeg været ude i bedre tid, ville jeg have købt muffinforme og pynt, som passer til lejligheden f.eks. fra Kforkage.dk eller bagetid.dk (reklamelinks). Men det må blive en anden gang. Her er, hvad vi gjorde:

Det skal du bruge til 12 græskarmuffins

  • 1 lille hokkaidogræskar (175 g)
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 150 g brun farin
  • 2 æg
  • 1 dl olie
  • 1 dl creme fraiche (eller et andet surmælksprodukt)
  • 1 nip salt
  • 50 g grofthakkede valnødder
  • 50 g rosiner

Græskarmuffins – sådan gør du

(hvis det da kan lade sig gøre at følge en slagplan når man har børnene med i køkkenet)

Begynd med at fjerne skallen på græskarret med en skarp kniv

Skær det evt. i mindre stykker og riv det groft

Børn to år hjælper i køkkenet

Bland mel, bagepulver og natron i en stor skål

Vend de revne græskar heri og tilsæt dernæst de resterende ingredienser

Græskarmuffins opskrift

Fordel dejen i muffinforme, 2-3 spsk. i hver

Græskarmuffins

Bag kagerne ved 180 grader varmluft i 15-20 minutter

Nemme muffins opskrift

Vi spiste dem bare som de var, men en frosting bestående af 100 g flormelis, 50 g flødeost, 75 g blødt smør og 0,5 tsk citronsaft rørt godt sammen, havde passet perfekt hertil

 

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en lille kommission af beløbet, hvis du køber noget via linket. De penge bruges til at vedligeholde bloggen her. Affiliate aftalen har ingen indflydelse på den pris, du betaler for produktet.

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

5 Comments

  1. 27. oktober 2016 / 17:40

    Ja, det er så hyggeligt ovre hos Dorte! Jeg prøver også at ha’ ungerne med i køkkenet, men det er ikke altid det går helt efter planen (du kan evt. læse mere her, hvis du skulle ha’ lyst: http://xn--skreliv-r1a.dk/?p=142). Min ambition er at blive bedre til det 👍

    • Line
      28. oktober 2016 / 21:11

      Haha, hvor er det et godt skrevet indlæg😂 Jeg ser frem til, at mine unger bliver store nok til at have egen maddag – også så min mand og jeg på den måde kan lære mere om hinanden😉

  2. 26. oktober 2016 / 20:14

    Hvor er du bare sød – og i ligemåde. Ser megahyggeligt ud med jeres projekt og slutresultatet kunne jeg faktisk godt sætte tænderne i lige nu. KRam D

    • Line
      26. oktober 2016 / 20:29

      Ja, det var rigtig hyggeligt, så jeg takker for inspiration😃 Kram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *