Seneste indlæg

  • Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag

    Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag
  • 6 gode til campingturen

    6 gode til campingturen
  • Tærte med løg og tomater

    Tærte med løg og tomater
  • Malene og de supersunde tomater

    Malene og de supersunde tomater

Christina og den gule klassiker

Nemme sunde bananpandekager opskrift

Christina’s madblog deler den madglade sønderjyde Christina gavmildt ud af sine lækre køkkenkreationer. I denne måned har hun sagt ja til at deltage i min serie Mig og min yndlingsingrediens. Nedenfor kan du læse om hendes forkærlighed for en god, klassisk, gul banan og få opskriften på nemme bananpandekager.


Banan

Tilbage i det sene efterår, blev jeg spurgt af Line, om jeg ville være med i hendes serie af Mig og min ynglings ingrediens. Uden tøven takkede jeg glad ”ja”.  

Siden 2015 har jeg delt opskrifter på Christina’s madblog. Opskrifterne skal gerne være lækre enkle retter med ingredienser, som jeg tænker mange husholdninger som oftest har.

Som madelsker, så er madvarebeholdningen hjemme hos mig, kun fyldt op med favoritter. Det har derfor været rigtig svært, at vælge én ingrediens eller madvare, der gør en forskel for mig i køkkenet. For det gør de alle på hver deres måde.

Når det så er sagt, så er jeg faktisk ret vild med bananer. Og tænker jeg nærmere over det, så har et nok altid være sådan. En god klassisk gul banan. Jeg laver jeg ofte pandekager, smoothies, kager, brød/boller osv., hvori bananer indgår. Derudover så fungerer de også rigtig godt for mig, som tilbehør ved ristaffel, som en hurtig snack når jeg er på farten eller som pålæg på et stykke friskbagt rugbrød.

Du får her min opskrift på bananpandekager, som du kan bruge som en del af morgenmaden, picnicturen eller som snack i madpakken.

Opskrift på nemme bananpandekager

Det skal du bruge

  • 2-3 modne bananer
  • 4 dl finvalset havregryn
  • 2 æg
  • 1½ dl mini-mælk

Sådan laver du nemme bananpandekager

  1. Kom alle ingredienserne i en skål og mos det godt sammen. Du kan også blende ingredienserne sammen med en stavblender eller i en foodprocessor.
  2. Find stegepanden frem og varm den godt op.
  3. Hæld dejen på panden i 4 små portioner og bag dem. 
Opskrift på nemme bananpandekager
Foto: Christina Wagner // Christina’s madblog

De nemme bananpandekager smager godt både varme som kolde.

Vil du se flere opskrifter fra mig, så kommer løbende nye opskrifter til på min blog Christina’s madblog. Udover bloggen så er jeg også aktiv på Instagram og Facebook under samme navn.


1.000 tak til Christina for at dele din yndlingsingrediens og en opskrift på nemme bananpandekager.

Vi spiser virkelig mange bananer herhjemme, men det er faktisk ikke så tit, at jeg bruger dem i madlavningen. Dog laver jeg mindst en gang om måneden den her bagte grød med bær og bananer til aftensmad og lige som Christina skriver i indlægget, foreslår jeg også at servere banan til min sunde ris-kyllingetaffel.

Jeg vil nu tænke over, hvad mit bud på en opskrift med månedens yndlingsingrediens skal være. Vil du i mellemtiden inspireres af andre madbloggeres yndlingsingredienser, så læs f.eks. om #Hashtagmor, der pimper maden med cheddarost, Madfilosofies store forbrug af citroner eller Monia Magdalenas glæde ved avocado.

Print Friendly, PDF & Email
Nyhedsbreve fra Mad-til-mor
Vil du have inspiration til at lave simpel og sund hverdagsmad året rundt?

Hver måned sender jeg et nyhedsbrev, hvor jeg fortæller om sæsonens råvarer og giver dig tips til at bruge dem.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spammer dig med mails.

Når du tilmelder dig, får du samtidig min e-bog med 8 sundere varianter af familiens hverdagsfavoritter .

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags