Christinna Thisgaard vil lære danskere at lytte til kroppen og kurere sig selv

Christinna Thisgaard vil lære danskere at lytte til kroppen og kurere sig selv

På Instagram går Christinna Thisgaard under navnet christinnaft. Hun har en profil fyldt med tips til en sund og naturlig livsstil, som jeg synes det er helt vildt spændende at følge.

Hjemme hos Christinna prioriterer de slow living og har fravalgt daginstitution. Så datteren Victoria følger med, når Christinna kæmper for at udbrede sit budskab om, at vi langt hen ad vejen kan kurere os selv og leve et liv uden stress og sygdomme.

I dag svarer hun på mine spørgsmål i serien om sundhed i hverdagen. Det kommer bl.a. til at handle om at blæse på alle former for slankekure eller quickfixes, at drømme om et træhus i skoven og et håb om, at danskerne vil blive bedre til at lytte på, hvad vores krop forsøger at fortælle os.

Christinna Thisgaard sundhed i hverdagen

Christinna Thisgaard om sundhed i hverdagen

  • Vil du begynde med at fortælle lidt om dig selv og dit forhold til sundhed?

Jeg hedder Christinna Thisgaard og er gift med min mand Christian. Sammen har vi Victoria på snart et år. Jeg er hjemmegående med hende, muligvis indtil skolegang, men vi overvejer også unschooling. Jeg læser til Holistisk Health Coach ved Integrative Nutritions, en online uddanelse fra NYC.

Jeg har altid haft en stor interesse i sundhed, før i tiden var det mest kosten, men nu ved jeg, at det hele hænger sammen og mit mål er, at hjælpe så mange som jeg kan, med at forstå, at vi kan kurere os selv og leve et liv uden stress og sygdomme

  • Hvornår føler du for alvor, at du har gjort noget godt for din sundhed?

Jeg føler for alvor at jeg gør noget for min sundhed, når jeg plejer mig selv, i form af yoga, gåture, sund mad og en masse kvalitetstid med min familie og venner

Christinna Thisgaard sunde dadelkugler sundhed i hverdagen

  • Når det hele sejler – hvad er så det sidste, du holder fast i, rent sundhedsmæssigt?

Når det hele sejler er det netop vigtig at holde fast i alle mine sundhedmæssige vaner, så derfor sørger jeg for, at de ikke også sejler, ved at fortælle Christian, at jeg er meget presset, så han kan støtte mig og jeg kan få styr på mig selv. Det har jeg især lært efter en hård start som ny Mor, men ved at holde fast i mine vaner, har jeg fået vendt skruen og ved hvad jeg skal gøre, for hurtig at komme ovenpå igen.

  • Hvis penge slet ikke var et issue – er der så nogle sundhedsfremmende aktiviteter, du ville prioriterer højere, end du gør nu?

Hvis penge slet ikke var et issue, ville jeg klart få massage ofte og jeg ville også gerne have et træhus i skoven, hvor min famile og jeg kunne nyde naturen i det vi træder ud af døren.

  • Er der nogle sundhedsråd, trends eller tendenser, som du med fuldt overlæg blæser på?

Jeg blæser på ALLE former for slankekur, hurtige måder at tabe sig på og generelt alt der handler om det hurtige fix. Min uddannelse handler netop om at ændre livsstil, men også have hjertet med i det. De fleste tror, at hvis de ændre deres udseende eller taber sig lidt, så bliver de lykkelige og jeg kan skrive under på, at det er den størte løgn, som du kan fortælle dig selv!

  • Har du nogle vaner eller tilbøjeligheder, som giver dig dårlig samvittighed?

Ja for meget skærmtid giver mig dårlig samvittighed.

  • Hvad er dit bedste råd til at få proppet lidt sundhed ind i en travl hverdag?

Mit bedste råd ville være: Lær at elske dig selv. Det er her, det hele starter. Når du respektere dig selv, så bliver du også meget mere villig til at passe på din krop og sind.

  • Har du nogle bud på, hvordan vi bedst kan forbedre danskernes generelle sundhedstilstand?

Ja danskerne skal lære at lytte til deres krop. Har du hovedpine, forstoppelse, hjertebanken, uren hud osv, hver dag eller ofte, så er det IKKE normalt, den høre jeg alt for ofte. Det er din krop, som prøver at fortælle dig noget og det skal vi tage meget seriøst. Vi er i en sunhedmæssig katastrofe og antallet af autoimmune sygedomme og flere former af kræft er fordoblet og det hele starter fordi  vi ikke lytter til, hvad vores kære krop prøver at fortælle. HUSK du er hvad du spiser! Mad der indehode næring er SÅ vigtigt!

Christinna Thisgaard sundhed i hverdagen

  • Hvis du til sidst skal dele dit allerbedste sundhedstip – hvad er så det?

Mit alle bedste sundhedstip ville være: Brug din tid med omtanke. Sæt dig ned og reflekter over, hvad der er vigtigt. Flere studier viser, at de mennesker der er mest lykkelige, er ikke er de rige, men dem der har tid til familie og venner, tid til at passe på sig selv!

Mange tak til Christinna for den opfordring og fordi du havde lyst til at deltage❤️🙏

Du kan følge Christinna på Instagram lige her.

Hvis du vil have flere idéer til mere sundhed her i juletiden, så har to tidligere deltagere i hverdagssundhed-serien sat gang i hver deres julekalender, hvor de deler sunde(re) opskrifter på traditionelle julelækkerier. Følge med hos Anne Søndergaard her og læs, hvordan hun tænker om sundhed i hverdagen her. Eller bliv inspireret hos Papayaprinsessen her og læs hendes svar på mine spørgsmål her.

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *