Seneste indlæg

  • Squashterrine

    Squashterrine
  • Sprøde, krydrede rugkiks

    Sprøde, krydrede rugkiks
  • Laksefad med grøntsager og pikantdressing

    Laksefad med grøntsager og pikantdressing
  • Christina og den gule klassiker

    Christina og den gule klassiker

Mødregruppen tester: Sundere cookies med Zero Pure Gold

Mødregruppen tester: Sundere cookies med Zero Pure Gold

Jeg har tidligere bragt opskriften på disse skønne cookies. Ud over den dejlige smag er de blandt mine favoritter, fordi det tager ti minutter at mixe dejen sammen. Derudover gør havregrynene, at de er lette at forme, holder sig friske længe og giver mig en trøst i at vide, at kagerne i det mindste indeholder en masse kostfibre og andre ernæringsmæssige fordele. Der er dog stadig en hel del kalorier fra smør, sukker, peanuts og chokolade i. Jeg har derfor kastet mig ud i et forsøg med at bage cookies med Zero Pure Gold fra Bodylab, som er et kalorielet alternativ til brun farin. Bodylab skriver selv, at produktet har samme form og fylde som almindelig brun farin, at det ligner og smager af den ægte vare og at det i opskrifter kan erstatte brun farin 1:1.

Det måtte jo komme an på en prøve, så jeg har lavet en portion cookies, hvor halvdelen af dejen er lavet med almindelig brun farin og den anden halvdel med Zero Pure Gold.

Jeg plejer at sjusse mig lidt frem, når jeg laver kagerne, men denne gang har jeg været meget opmærksom på at lave nøjagtig opmåling for bedst muligt at kunne sammenligne. Jeg har også sørget for, at der blev lige mange cookies af hver portion dej og at de blev bagt i lige så lang tid.

Til hver portion cookies har jeg altså brugt:

  • 75 g smør
  • 2,5 dl brun farin/Zero Pure Gold
  • 0,5 dl almindelig sukker
  • 0,5 tsk vanillesukker
  • 1 nip kanel
  • 1 æg
  • 3,25 dl havregryn
  • 1,5 dl hvedemel
  • 0,5 tsk bagepulver
  • 100 g chokolade
  • 50 g saltede peanuts
Cookies body lab zero pure gold

Ingredienser til cookies med brun farin

Cookies body lab zero pure gold

Ingredienser til cookies med Pure Gold

Fremgangsmåden kan du se beskrevet under dette indlæg
Cookies body lab zero pure gold

Dej med brun farin

Cookies body lab zero pure gold

Dej med Pure Gold

Cookies med zero pure gold vs almindelig brun farin – dejens struktur

Der var ingen forskel imellem de to ingrediensers evne til at fungere i dejen og konsistensen var også den sammen. Men portionen med Pure Gold var lysere i farven.

Efter bagning kunne jeg konstatere, at kagerne med Pure Gold ikke hævede lige så flot op, som dem med brun farin og desuden blev de mørkere (men ikke hårde). Småkagerne var lige sprøde og havde samme struktur, konsistens og bid.

Cookies body lab zero pure gold

Færdigbagte cookies med brun farin

Cookies med zero pure gold

Færdigbagte cookies med Pure Gold

Cookies med zero pure gold vs almindelig brun farin – smag og tekstur

Cookies body lab zero pure gold

Sammen med min familie fungerede min mødregruppe som prøvekaniner mht. kagernes smag og tekstur. Jeg har selv undersøgt + tjekket med Bodylab, at erythritol og maltekstrakt, som Pure Gold er baseret på, sagtens kan anvendes af ammende.

Alle var enige om, at begge typer af cookies smager godt og at der ikke er den store forskel. Men gået lidt på klingen peger de fleste (inklusiv jeg selv) på versionen med ægte brun farin som favoritten. Cookies med Pure Gold er gode som snacks, men de er ikke lige så søde og tilfredsstiller derfor ikke på samme måde den søde tand (det gør de andre dog i princippet heller ikke – for de smager altid af én mere…).

Konklusionen er derfor, at man med cookies med Zero Pure Gold i hvert fald ikke skal bilde sig ind, at man får helt det samme, bare i en kalorielet udgave. Dermed dog ikke sagt, at den ikke har sin berettigelse – den har bare mere karakter af at være en kiks eller en müslibar end en småkage. Og der er immervæk en del kalorier at spare.

Her tre dage efter at jeg bagte dem, er kagerne med Zero Pure Gold stadig lækre sprøde og velsmagende. Men kagerne bagt med brun farin er spist forlængst.

 

Indlægget indeholder affiliate links

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

3 Comments

  1. Lone
    11. marts 2016 / 15:35

    Vi lo meget af dit indlæg. Du skriver morsomt, og man kan godt se, at du har analytikerbaggrund.
    Vi vil også gerne være forsøgskaniner😃

    • Line
      Forfatter
      11. marts 2016 / 16:11

      Hehe, ja det er dejligt at jeg stadig kan beskæftige mig med evaluering og kvalitetssikring, selvom jeg går rundt i min barselsboble😄 Jeg må finde noget at teste på jer til påske

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags