Seneste indlæg

  • Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag

    Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag
  • 6 gode til campingturen

    6 gode til campingturen
  • Tærte med løg og tomater

    Tærte med løg og tomater
  • Malene og de supersunde tomater

    Malene og de supersunde tomater

Dip-tip: Fetadip med soltørrede tomater

Fetadip med soltørrede tomater

I løbet af foråret så jeg fetadip alle vegne. I magasiner, på madblogs og i kantinen på mit arbejde blev jeg præsenteret for den salte dressing. Derfor begyndte jeg også at eksperimentere med at bruge feta i dip, og det blev jeg hurtigt ret vild med. Den cremede fetaost med den karakteristiske smag er nemlig en skøn kompagnon til alt lige fra friske salater og bagte grøntsager til stegte koteletter eller bøffer. Min version, som jeg her deler, er en fetadip med soltørrede tomater.

De soltørrede tomater giver en intens tomatsmag og sødme, som jeg synes passer perfekt til den fede, salte fetaost. Og så bruger jeg creme fraiche, fordi dens milde, cremede syrlighed er god til at binde det hele sammen til en fuldent smagsoplevelse. Du kan også lave den med græsk yoghurt, hvis det skal være mere autentisk.

Fetadip med soltørrede tomater – det skal du bruge

  • 150 g fetaost
  • 30 g soltørrede tomater
  • 3-4 spsk creme fraiche
  • 1 tsk olivenolie
  • 1 spsk citronsaft
  • evt. salt

Fetadip med soltørrede tomater

Sådan laver du Fetadip med soltørrede tomater

Bræk fetaosten i mindre stykker og skær de soltørrede tomater i tynde strimler eller små firkanter

Mos alle ingredienserne med en gaffel. Du kan også bruge en stavblender, hvis din fetaost er til den tørre side eller hvis du gerne vil have tomaterne mere findelte

Fetadip med soltørrede tomater

Smag til med citronsaft, salt og evt. andre krydderier. Der kan være store individuelle smagsforskelle på fetaoste, så mængden af salt og citronsaft må afpasses hertil

Har du et par kviste rosmarin, så passer de fortrinligt i sådan en fetadip med soltørrede tomater

Fetadip med soltørrede tomater

Dippen kan holde sig 3-4 dage i køleskabet

Fetadip med soltørrede tomater

Fetadippen er her serveret sammen med bagt spidskål og fennikel. Og en rest kyllingerilette fra Cofoco, som vi var så heldige at få med hjem efter en 70 års fødselsdag i går. Buffetrester FTW!

Variationer: Krydderurter (især rosmarin, timian eller persille) passer rigtig godt som yderligere smagsgivere til denne fetadip og en lille håndfuld finthakkede oliven sidder også lige i skabet. Hvidløg og chili er som vanligt en god dip-smagsforstærker og bagte grøntsager – især peberfrugt – er også lækre at blande i.

Print Friendly, PDF & Email
Nyhedsbreve fra Mad-til-mor
Vil du have inspiration til at lave simpel og sund hverdagsmad året rundt?

Hver måned sender jeg et nyhedsbrev, hvor jeg fortæller om sæsonens råvarer og giver dig tips til at bruge dem.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spammer dig med mails.

Når du tilmelder dig, får du samtidig min e-bog med 8 sundere varianter af familiens hverdagsfavoritter .

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags