Seneste indlæg

  • Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag

    Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag
  • 6 gode til campingturen

    6 gode til campingturen
  • Tærte med løg og tomater

    Tærte med løg og tomater
  • Malene og de supersunde tomater

    Malene og de supersunde tomater

Nemme hverdagsretter: Hvid fisk med ratatouille

Hvilling med ratatouille

Ugens fisk fra Aarstiderne er hvillingfilet. Den kendte jeg ikke, men Google fortalte mig, at det er en fisk i torskefamilien. Jeg tilberedte den derfor, som jeg ofte gør med fisk af denne type: Dampede fiskestykker i ovnen sammen med en grøntsagsblanding overhældt med flåede tomater. Sådan en omgang fisk med ratatouille er en rustik, nem og mættende ret, der kan fryses ned i mindre portioner, og som desuden er nem at spise med én hånd. En ekstra bonus er, at der kan anvendes mange forskellige typer af grøntsager. Den kan derfor tilpasses ift. sæsonens og grøntsagsskuffens udvalg.

Retten serveres med ris eller groft brød, f.eks. koldhævet brød med chiafrø og femkornsblanding.

Hvid fisk med ratatouille til 4 personer – det skal du bruge

  • 500 g hvillingfilet (eller anden hvid fisk)
  • 2 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 peberfrugter
  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • 2 dåser flåede tomater
  • Skal + saft fra 1 citron
  • Salt & peber
  • Persille

Sådan laver du fisk med ratatouille

Tænd ovnen på 200 grader (alm. ovn)

Skær grøntsagerne i tern på ca.1 x 1 cm. Hak løg og hvidløg fint og steg det i 5-10 minutter i en dyb pande (gerne én, der kan gå i ovnen senere)

Tilsæt grøntsagerne og de flåede tomater. Spæd evt. op med 1 dl vand afhængigt af, hvor vandige grøntsagerne er

Hvilling med ratatouille

Lad det koge i ca. 15-20 minutter og smag til med citron, salt og peber

Gå fisken efter for ben og skær den ud i passende stykker. Læg dem oven på saucen og sæt låg på

Fisk med ratatouille

Hvilling med ratatouille

Jeg har brugt en støbejernsgryde til tilberedning. Det er smart, fordi den kan gå direkte i ovnen. Alternativt kan du komme halvdelen af saucen i et ovnfast fad, lægge fiskestykkerne ovenpå og dække med resten af saucen

Bag retten i ovnen ca.15 minutter ved 200 grader

Hvilling med ratatouille

Drys skyllet og hakket persille hen over retten og server med ris eller groft brød

Print Friendly, PDF & Email
Nyhedsbreve fra Mad-til-mor
Vil du have inspiration til at lave simpel og sund hverdagsmad året rundt?

Hver måned sender jeg et nyhedsbrev, hvor jeg fortæller om sæsonens råvarer og giver dig tips til at bruge dem.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spammer dig med mails.

Når du tilmelder dig, får du samtidig min e-bog med 8 sundere varianter af familiens hverdagsfavoritter .

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags