Seneste indlæg

  • Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag

    Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag
  • 6 gode til campingturen

    6 gode til campingturen
  • Tærte med løg og tomater

    Tærte med løg og tomater
  • Malene og de supersunde tomater

    Malene og de supersunde tomater

Klassiske fødselsdagsboller – bløde, lette og luftige

opskrift klassiske bløde, lette og luftige fødselsdagsboller med smør

Intet fødselsdagsbord uden de klassiske bløde, lette og luftige fødselsdagsboller, der dufter af hygge og spises med tandsmør. Der er ikke meget godt at sige om deres sundhedsmæssige værdi, bortset fra at min lykkefølelse stiger, når jeg spiser dem. Og det er jo heller ikke sådan at kimse ad. Her er min favoritopskrift:

Det skal du bruge – til 15 fødselsdagsboller

  • 50 g gær
  • 2 dl mælk
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 125 g blødt smør
  • 2 æg
  • 500-600 g hvedemel

Klassiske fødselsdagsboller, opskrift, smørboller

Sådan bager du lækre hjemmelavede fødselsdagsboller

Lun mælken og opløs gøren heri

Tilsæt sukker, salt og ca. halvdelen af melet. Bland æggene og det bløde smør i dejen. Tilsæt det sidste mel lidt ad gangen til dejen er glat uden at klæbe til skålens kanter. Det er vigtigt, at der ikke kommer for meget mel i. Del evt. dejen i to portioner og tilsæt 1 dl rosiner til den ene halvdel

Klassiske fødselsdagsboller, opskrift, smørboller

Lad dejen hæve en lille time til dobbelt størrelse

Klassiske fødselsdagsboller, opskrift, smørboller

Form boller og sæt dem på en bageplade. Lad dem efterhæve 10-15 minutter

Bløde boller, Klassiske fødselsdagsboller, opskrift, smørboller

Bollerne bliver pænere, hvis du pensler dem med sammenpisket æg… Det har jeg bare sjældent tid eller overskud til, når jeg står og former dem iført joggingtøj og barselsknold 10 minutter inden gæsterne skal ankomme.

Bag bollerne i 12-15 minutter ved 225 grader og server dem friskbagte eller frys dem kort efter at de er kommet ud af ovnen

Bløde boller, Klassiske fødselsdagsboller, opskrift, smørboller

Sammen med fødselsdagsboller serverer vi herhjemme masser af smør, gode oste (både bløde og skære-), syltetøj eller marmelade og nutella (allerhelst den hjemmelavede version).

Mangler du opskriften på en lækker kagemand (lavet på brunsviger, for det gør man altså dér, hvor jeg kommer fra) så kan du finde én lige her: Brunsvigerkagemand, der har hævet natten over. Den kan forberedes dagen inden, så den bare lige skal hæves, bages og pyntes inden den er klar til at komme på bordet.

Print Friendly, PDF & Email
Nyhedsbreve fra Mad-til-mor
Vil du have inspiration til at lave simpel og sund hverdagsmad året rundt?

Hver måned sender jeg et nyhedsbrev, hvor jeg fortæller om sæsonens råvarer og giver dig tips til at bruge dem.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spammer dig med mails.

Når du tilmelder dig, får du samtidig min e-bog med 8 sundere varianter af familiens hverdagsfavoritter .

Follow:

2 Comments

  1. Julie
    4. februar 2018 / 10:39

    Hej Line,
    Skal bollerne bages på varmluft eller alm. ovn (over- og undervarme)?
    Med venlig hilsen Julie

    • 4. februar 2018 / 11:22

      Hej Julie. Jeg bager dem ved almindelig ovn. Synes lidt for nemt, at brød og boller kan blive tørre ved varmluft. Men i en snæver vending (hvis du f.eks. gerne vil bage to pladefulde boller og have dem færdigbagte på nogenlunde samme tid) kan du sagtens bage dem ved varmluft – jeg ville skrue ned til 215 grader og kigge til dem efter 10 min:) Mvh. Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags