Seneste indlæg

  • Blomkålscurry. Varm, sund og mættende forårsret

    Blomkålscurry. Varm, sund og mættende forårsret
  • Tomatsalsa med rød peberfrugt og karrypasta

    Tomatsalsa med rød peberfrugt og karrypasta
  • Sådan får du brugt dine rugbrødsrester

    Sådan får du brugt dine rugbrødsrester
  • Sund spaghetti carbonára

    Sund spaghetti carbonára

Forårssalat med grønne asparges og ristede quinoa

Forårssalat med grønne asparges og ristede quinoa

Jeg har tilbragt en del af påskedagene i Sverige. Deres ferie er to dage kortere end vores, bl.a. fordi de tilsyneladende ikke har brug for en 2. påskedag til at sove branderten ud. Det samme gælder for øvrigt til pinse.

Hvorom alting er, så markerer de dog lige som os påsken med skønne, veldækkede middagsborde. Jeg fik bl.a. serveret denne her forårssalat med asparges af en svensk Ingrid.

En lækker, sprød salat med grønne asparges, ærter og ristede quinoafrø.

Opskrift Salat med asparges og ærter

Jeg fik lokket opskriften ud af hende og har her til aften selv efterprøvet og serveret den. Vi spise den sammen med en quinoalasagne (så fik jeg nemlig tømt posen med quinoa).

Quinoa er små frø, som er spækkede med vitaminer, mineraler, proteiner og sunde festsyrer. De smager ikke af meget, men rister du dem på en pande, som i opskriften her, giver det godt med knas og mæthed til retten. På den måde kan du desuden udnytte eventuelle rester, som du har til overs fra en anden dag. Quinoafrø kan udskiftes med f.eks. perlespelt, ris, kikærter eller korn.

Aspargessalat med lasagne

Sådan laver du forårssalat med grønne asparges

Jeg sprang over gærdet på det laveste sted og købte salatblade, som er vaskede på forhånd. Kiloprisen er lidt højere, men det kan altså spare meget tid i køkkenet. Har du allerede kogt quinoa, er salaten her klar på under 15 minutter.

Forårssalat med grønne asparges og ristede quinoa

Sprød, frisk salat med forårsgrøntsager og knasende quinoa. Et lækkert tilbehør til f.eks. grillmad, tærte eller lasagne.
Ret Tilbehør
Keyword Forår, Salat, Vegetar
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter

Ingredienser

  • 1 dl quinoafrø (rå) eller 2,5 dl kogte
  • 1 tsk. olivenolie
  • 175 g salatblade gerne flere varianter og gerne nogle lidt bitre varianter
  • 1 bundt asparges (250 g)
  • 150 g sukkerærter
  • 200 g frosne ærter eller edamamebønner
  • 1 håndfuld mynteblade

Dressing

  • 4 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. balsamico
  • 0,5 tsk. ahornsirup (kan udskiftes med honning)
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 nip sukker
  • 1 nip salt
  • 1 nip peber

Sådan gør du

  • Hvis du bruger rå quinoa, så begynd med at skylle frøene og kog dem i 2 dl vand i ca. 15 minutter.
  • Skyl og tør salatbladene.
  • Skyl aspargesene. Knæk den nederste, hårde del af og skær resten i 2-3 cm brede skiver.
  • Skyl sukkerærterne og skær dem over i halve.
  • Kog 4 dl vand op i en gryde. Hæld asparges, sukkerærter og frosne ærter i det kogende vand. Læg låg på gryden og lad den stå på den varme kogeplade. Dræn vandet fra grøntsagerne efter 3 minutter og hæld dem over i en sigte.
  • Varm en pande op. Rist de kogte quinoafrø herpå i lidt olie i 5-7 minutter til de er sprøde og knasende.
  • Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen.
  • Anret salatbladene i bunden af et fad. 
  • Læg ristede quinoafrø ovenpå og dernæst grøntsagerne. 
  • Dryp dressing over og pynt til sidst med rengjorte mynteblade.

Børnene var ikke så begejstrede for den. Som børn er flest, vil de nemlig helst have maden adskilt. De fik derfor skåle med ekstra ærter, asparges og ristede quinoa ved siden af.

Sund opskrift Salat med grønne asparges

Print Friendly, PDF & Email
Nyhedsbreve fra Mad-til-mor
Vil du have inspiration til at lave simpel og sund hverdagsmad året rundt?

Hver måned sender jeg et nyhedsbrev, hvor jeg fortæller om sæsonens råvarer og giver dig tips til at bruge dem.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spammer dig med mails.

Når du tilmelder dig, får du samtidig min e-bog med 8 sundere varianter af familiens hverdagsfavoritter .

Follow:

2 Comments

  1. Rikke
    30. april 2019 / 14:57

    Uhm, den skal jeg helt sikkert prøve en dag!

    • 30. april 2019 / 20:44

      Tak – ja det skulle du tag at gøre😃 Lad mig endelig vide, hvad du synes, hvis du afprøver den

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags