Seneste indlæg

  • Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag

    Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag
  • 6 gode til campingturen

    6 gode til campingturen
  • Tærte med løg og tomater

    Tærte med løg og tomater
  • Malene og de supersunde tomater

    Malene og de supersunde tomater

En klassiker med twist: Hjemmelavede sunde frikadeller

Frikadeller sund

I dag har Selma og jeg spist hjemmelavede sunde frikadeller til frokost. Resten ryger i fryseren, hvorfra de med sikkerhed vil bringe lykke på en travl dag.

Jeg har taget udgangspunkt i en klassisk opskrift med hakket svine- og kalvekød. Men for at gøre frikadellerne sundere og mere fyldige, har jeg tilsat en god portion grøntsager samt røde linser. Havde jeg haft hvidløg i huset, var der også kommet et par fed af det i farsen.

Som det ses på billedet, fik de lidt rigeligt farve – sådan kan det gå, når man har en spilopmager kravlende rundt på køkkengulvet, og maden derfor ikke altid får tildelt den nødvendige opmærksomhed.

Næste gang skruer jeg lidt ned for varmen og bruger mere fedtstof under stegningen. Men de smagte nu glimrende alligevel, så her er opskriften.

Det skal du bruge til ca. 30 hjemmelavede sunde frikadeller

  • 500 g hakket svine- og kalvekød
  • 1,5 dl røde linser
  • 1 lille squash
  • 2 gulerødder
  • 1 rødløg
  • 1 æg
  • 2-3 spsk havregryn
  • 1 tsk salt
  • 2 cm frisk rød chili

Sunde hjemmelavede frikadeller

Hjemmelavede sunde frikadeller – Sådan gør du

Kog de røde linser i 15-20 minutter og dræn evt. overskydende vand fra

Hak chillien fint og riv grøntsagerne groft

Rør det hakkede kød med saltet

Bland dernæst de øvrige ingredienserne i og juster konsistensen med havregryn, så du har en sammenhængende, men ikke for fast, fars

Sund frikadellefars opskrift
Lad farsen hvile i køleskab indtil du skal bruge den, gerne mindst en halv time

Steg frikadellerne i rigeligt fedtstof (mere end jeg har på billedet) 7-8 minutter på hver side

Frikadeller med grøntsager
Vi spiste de hjemmelavede sunde frikadeller med en rødkåls-couscous-salat, som jeg må dele opskriften på en anden dag. Den var nemlig også rigtig lækker, og så var den spisevenlig for både Selma og mig. Du kan i mellemtiden finde andre gode bud blandt mine øvrige salat-opskrifter.

Hjemmelavede sunde frikadeller

 

Print Friendly, PDF & Email
Nyhedsbreve fra Mad-til-mor
Vil du have inspiration til at lave simpel og sund hverdagsmad året rundt?

Hver måned sender jeg et nyhedsbrev, hvor jeg fortæller om sæsonens råvarer og giver dig tips til at bruge dem.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spammer dig med mails.

Når du tilmelder dig, får du samtidig min e-bog med 8 sundere varianter af familiens hverdagsfavoritter .

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags