Seneste indlæg

  • Fiskeruller med rejer

    Fiskeruller med rejer
  • Min yndlingsingrediens: Maria Charlottes Surdej

    Min yndlingsingrediens: Maria Charlottes Surdej
  • Stenbiderrogn – den sunde danske kaviar

    Stenbiderrogn – den sunde danske kaviar
  • Hjemmelavede kopnudler

    Hjemmelavede kopnudler

Nem og frisk bærdessert til sensommeren

Nem og frisk bærdessert til sensommeren

På grund af den varme sommer har det været lidt sløjt med de danske bær i denne sæson. Men de findes da heldigvis derude, og hvis du kan skrabe en skålfuld sammen, har du nok til en frisk bærdessert, som er både let og luftig og som på fineste vis kombinerer det søde med det sure.

Du kan bruge lige præcis de bær, som du har og kan du ikke skaffe friske bær, så bare brug frosne. Mængden af sukker og citronsaft kan variere temmelig meget afhængigt af, hvilke bær, du bruger. Så prøv dig frem og smag til undervejs.

Du kan tilpasse kogetiden ift. hvor fin en konsistens, du gerne vil have. Må der gerne være lidt struktur i den færdige dessert, så nøjes med at koge dem i 5 minutter og sørg for at afkøle blandingen hurtigt. Skal desserten være helt glat, så lad bærrene koge lidt længere og pres dem derefter igennem en si.

Server gerne den færdige dessert portionsanrettet i glas og pynt evt. med ekstra bær, mandler, lidt mynteblade, hjemmelavet granola eller hakket chokolade. Du kan også eksperimentere med at tilsætte f.eks. vanilje- eller lakridspulver til bærpurréen.

Det skal du bruge til fire portioner

  • 400 g blandede bær
  • Ca. 0,5 dl sukker
  • 1-2 tsk. friskpresset citronsaft
  • 2 dl piskefløde

Frisk bærdessert opskrift nem

Sådan laver du frisk bærdessert

Skyl forsigtigt bærrene og dup dem tørre

Læg bærrene i en gryde, drys sukker over og vend rundt

Varm gryden op ved middel varme og lad bærrene småsimre under omrøring i 5-10 minutter, indtil de er kogt ud

Vil du have en dessert uden klumper eller har du brugt bær med kraftigt skind (f.eks. solbær eller stikkelsbær), så mos forsigtigt bærblandingen igennem en si med en grydeske

Kasser de skind-rester, der ligger tilbage i sien, og hæld saften tilbage gryden

Tilsæt citronsaft, varm blandingen igennem og smag til med sukker og citron

Stil gryden i koldt vand, så den afkøles hurtigt og sæt den derefter i køleskabet, til du skal bruge puréen

Pisk fløden til skum og vend det sammen med den kolde bærpuré

Opskrift bær nem dessert

Du kan lave bærrene klar på forhånd, så du bare lige behøver at piske flødeskum for at have en lækker, frisk bærdessert klar på få minutter

Et andet bud på en sensommerdessert er min nemme, knasende bærcrumble, hvor du også kan bruge lige præcis de bær, som du har ved hånden

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

2 Comments

  1. Pernille
    17. august 2018 / 21:16

    Alexander blev vældig inspireret af de fine billeder,og ville gerne smage,så vi har lavet den i dag. Hold da op,hvor smagte det godt! Det synes din kræsenpind af en nevø så ikke,så jeg står med en kæmpe portion nu 😉 Tror du det kan fryses?

    • 18. august 2018 / 9:53

      Haha, ej hvor ærgerligt – men dejligt, at du kunne lide den😄 ja, jeg tror sagtens, at du kan fryse den. Der kommer måske lidt krystaller og den luftige konsistens aftager, men den kan fint holde sig nogle måneder i fryseren uden at blive dårlig eller smagløs😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags