Seneste indlæg

  • Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag

    Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag
  • 6 gode til campingturen

    6 gode til campingturen
  • Tærte med løg og tomater

    Tærte med løg og tomater
  • Malene og de supersunde tomater

    Malene og de supersunde tomater

Genial reste-ret: Nordisk sushibowl

sushi bowl rosenkål salat sund laks opskrift frokost

En sushibowl er typisk en salat blandet af de ingredienser, du bruger til sushi. F.eks. sushiris, forårsløg, sukkerærter eller edamamebønner, gulerødder, agurker, avocado og rå fisk, som serveres med wasabipasta og soja.

Jeg har her lavet en tillempet version ud af en rest ris og stegt laks. Den kalder jeg for nordisk sushibowl, fordi jeg bruger grøntsager, som er i sæson herhjemme netop nu: rosenkål, hjertesalat og champignon.

De fleste dage arbejder jeg hjemmefra. Jeg er vild med, når jeg kan smække en mættende, sund og virkelig velsmagende frokost sammen af rester fra aftensmaden dagen før. Skal du afsted på job, så bland salaten om aftenen (f.eks. når du alligevel tager tingene ud fra bordet) og medbring dressingen i en lille bøtte ved siden af.

Du kan naturligvis også fint lave en større portion og spise den til aftensmad. Desuden behøver det ikke at være rester – opskriften fungerer også glimrende, hvis du tilbereder 4 laksebøffer og 4 dl fuldkornsris (rå mængde) fra bunden og ganger de øvrige ingredienser med fire.

Sushibowl til 1 person: det skal du bruge

  • En stegt laksebøf
  • En rest kogte brune ris
  • 3-4 (ca. 50 g) champignon eller andre svampe
  • Lidt smør
  • En håndfuld (ca. 70 g) rosenkål
  • 2 tsk. sesamfrø
  • Et halvt hjertesalat eller andet sprødt salat, f.eks. kinakål eller iceberg
  • 1 tsk. soja
  • 1 tsk. olie
  • 0,5 tsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. friskrevet ingefær eller peberrod
  • En håndfuld frisk koriander

sushibowl salat sund laks opskrift frokost

Sådan laver du sushibowl

  1. Fjern den nederste del af champignonernes stok og rengør dem for jord. Skær dem i kvarte.
  2. Pil de yderste blade af rosenkålen og kasser dem. Fjern stokken med en skarp kniv og skær kålhovederne i så tynde skiver, som du kan.
  3. Rist sesamfrøene på en tør, brandvarm pande, til de begynder at lugte af popcorn.
  4. Tag frøene af panden, smelt lidt smør på den og steg så svampene heri.
  5. Skyl salaten og bred den ud langs kanterne i en skål eller dyb tallerken.
  6. Læg ris, laks og grøntsagerne ovenpå.
  7. Pisk en dressing af soja, olie, eddike og ingefær. Hæld den ud over din sushibowl.
  8. Drys med de ristede sesamfrø og korianderblade.

Print Friendly, PDF & Email
Nyhedsbreve fra Mad-til-mor
Vil du have inspiration til at lave simpel og sund hverdagsmad året rundt?

Hver måned sender jeg et nyhedsbrev, hvor jeg fortæller om sæsonens råvarer og giver dig tips til at bruge dem.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spammer dig med mails.

Når du tilmelder dig, får du samtidig min e-bog med 8 sundere varianter af familiens hverdagsfavoritter .

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags