Grøntsagslasagne med quinoa

Grøntsagslasagne med quinoa

Den her grøntsagslasagne med quinoa minder om vegetarlasagnen, som jeg for et stykke tid siden delte ovre på Lillemors blog. Men som navnet antyder, har jeg bl.a. tilsat quinoa, hvilket giver den ekstra bid og proteiner.

Lasagnen er cremet, smagfuld, spækket med sunde sager og supernem at lave.

Det er ikke så vigtigt, hvilke grøntsager, du putter i, bare der er 500-600 g. Så tøm ud i grøntsagsskuffen og hak eller riv, hvad du har (jeg har folk til den slags).

Vegetar Grøntsagslasagne med quinoa opskrift nem sund

Det skal du bruge

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 porre
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 squash
  • 1 aubergine
  • 2 dåser flåede eller hakkede tomater
  • 3 spsk. tomatpuré
  • 2 tsk. tørret krydderi (f.eks. timian eller oregano) eller et par kviste friske
  • 3-4 lauerbærblade
  • 2,5 dl quinoa
  • 1,5 dl havregryn
  • 5-6 dl grøntsagsbouillon
  • 1 tsk. salt
  • 0,5 tsk. peber
  • 1 tsk. sukker
  • 450 g (5 dl) hytteost
  • 12 (fuldkorns)lasagneplader
  • 80 g ost til gratinering. Gerne en tør ost eller f.eks. mozzarella

Sådan laver du grøntsagslasagne med quinoa

Pil og rengør løg, hvidløg og porre. Hak dem fint

Rengør de øvrige grøntsager og hak dem i små stykker eller riv dem på et groft rivejern

Steg løg, hvidløg og porrestykkerne i olie i en stor pande eller gryde (med en kapacitet på mindst 8 liter) til de er blevet blanke

Tilsæt de øvrige ingredienser og steg i 8-10 minutter til det hele er blevet blødt og har taget en smule farve

Hæld skyllede quinoa, havregryn, flåede tomater, tomatpuré og krydderier i gryden. Har du en rest rødvin stående, så brug endelig et skvæt fra den også. Tilsæt bouillon, så det dækker

Lad blandingen simre under låg ved svag varme i ca. 15 minutter. Rør i den undervejs og tilsæt ekstra væde, hvis den er ved at koge tør

Varm imens ovnen op til 200 grader (almindelig ovn)

Smag tomatsaucen til med salt, peber og sukker

Byg lasagnen i et egnet fad. Begynd med tomat/quinoasaucen, dernæst lasagneplader og så et lag hytteost. På de øverste lasagneplader lægger du (i stedet for hytteost) et lille lag kødsovs og dernæst gratineringsost

Vegetar Grøntsagslasagne med quinoa opskrift nem sund Vegetar Grøntsagslasagne med quinoa opskrift nem sund

Bag lasagnen ved 200 grader i ca. 40 minutter. Tjek med en kniv om pastapladerne er færdige

Kan du slet ikke få nok quinoa, så prøv også mine rødbede-quinoadeller, eller en lækker broccolisalat med kylling og bacon.

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

2 Comments

  1. 21. juni 2018 / 8:45

    Det lyder rigtig godt! Jeg har simpelthen så meget quinoa ha ha. Så jeg manglede lidt inspiration. Tak for det! 😊 God dag herfra

    • 21. juni 2018 / 17:18

      Jeg elsker quinoa😄 dejligt, hvis du kan bruge inspirationen og rigtig god dag til dig også😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.