Seneste indlæg

  • Blomkålscurry. Varm, sund og mættende forårsret

    Blomkålscurry. Varm, sund og mættende forårsret
  • Tomatsalsa med rød peberfrugt og karrypasta

    Tomatsalsa med rød peberfrugt og karrypasta
  • Sådan får du brugt dine rugbrødsrester

    Sådan får du brugt dine rugbrødsrester
  • Sund spaghetti carbonára

    Sund spaghetti carbonára

Groft bananbrød | Svampet, sundt og lækkert

Groft bananbrød | Svampet, sundt og lækkert

Jaja – jeg er med på, at et groft bananbrød ikke lyder lige så mundvandsfremkaldende som f.eks. en Snasket brunsvigerkagemand eller Fyldig chokoladekage med mandler. Jeg tøver dog ikke med at betegne det som en kage, for det her bananbrød, som er bagt med fuldkorn, smager altså rigtig godt. Svampet, lækkert og tilpas sødt.

Det grove bananbrød er min udgave af en opskrift med månedens yndlingsingrediens. Den valgte Christina fra Christinas Madblog i sit gæsteindlæg, hvor hun bl.a. deler en opskrift på nemme bananpandekager.

Uddelingskage til restriktiv sukkerpolitik

Jeg har faktisk allerede vist brødet frem på min Instagramprofil for et stykke tid siden. Bananbrødet fungerer nemlig glimrende til uddeling i institioner, der beder forældre om at holde igen med sukkeret til børnefødselsdagene. Så begge mine unger har delt stykker af groft bananbrød ud på deres børnehavestuer.

Kage til børnehave sukkerfri

Anledningen til at dele opskriften i dag? Det er såmænd, at jeg har fødselsdag🇩🇰🇩🇰 I stedet for at sove længe og stå op til et dækket, veludstyret morgenbord, sniger jeg mig ud af døren før resten af familien vågner. Jeg faciliterer nemlig en 4H-workshop, hvor vi skal lave (sundere) snacks. Det skal også nok blive skægt. Og så satser jeg på, at de andre står klar med et veldækket eftermiddags-bord, når jeg kommer hjem.

Sådan laver du et groft bananbrød

Brødet er sødet med bananer og lidt chokolade på toppen. Du kan roligt køre dobbelt-op på chokoladen, hvis du gerne vil have det endnu mere kage-agtigt.

Du kan bruge friske eller frosne bananer. Herhjemme har vi altid en masse bananer liggende i fryseren. Oftest nogen, jeg har købt på tilbud, men ikke nået at spise, før de var ved at blive overtaget af brune pletter. Det gør dog absolut ingenting, for så kan de f.eks. bruges i grød eller som her i et brød. Skråstreg kage.

Efterhånden som bananer modner, stiger sukkerindholdet i dem. De godt modne bananer søder derfor mere end de flotte, lysegule varianter. Men begge slags kan i en snæver vending bruges i bananbrødet her – bare du holder dig fra de næsten-umodne bananer.

Bananbrød bagt med fuldkorn

Ret Bagværk
Keyword Kage
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 55 minutter
Antal 20 personer

Ingredienser

  • 10 modne bananer
  • 8 æg
  • 150 g blødt smør
  • 1 dl kokosmel
  • 5 dl hvedemel
  • 3 dl grahamsmel
  • 1 tsk. natron
  • 2 tsk. bagepulver
  • et nip salt
  • lidt smør eller olie til formen
  • 100 g mørk chokolade

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Mos bananerne med en gaffel eller en stavblender.
  • Pisk æggene luftige. Rør det bløde smør og kokosmel i.
  • Bland de to tyoer mel med natron, bagepulver og salt.
  • Si melblandingen over i resten af dejen og bland det hele godt.
  • Smør to 1-liters forme med smør eller olie. Fordel dejen i formene. 
  • Bag bananbrødene i ca. 35 minutter. Stik en tandstikker ind i midten af ét af dem. Hænger der dej ved, så bag dem et par minutter længere.
  • Hak chokoladen groft og drys den ud over de varme bananbrød. Smør det ud, efterhånden som det smelter.
opskrift kage med i børnehave fødselsdag

Skal du dele det grove bananbrød ud i institutioner med nul-sukker politik, så drop chokoladen på toppen.

Som det ses på billederne er bananbrødet desuden så let at lave, at børnene selv kan hjælpe til.

Print Friendly, PDF & Email
Nyhedsbreve fra Mad-til-mor
Vil du have inspiration til at lave simpel og sund hverdagsmad året rundt?

Hver måned sender jeg et nyhedsbrev, hvor jeg fortæller om sæsonens råvarer og giver dig tips til at bruge dem.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spammer dig med mails.

Når du tilmelder dig, får du samtidig min e-bog med 8 sundere varianter af familiens hverdagsfavoritter .

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags