Seneste indlæg

  • Fiskeruller med rejer

    Fiskeruller med rejer
  • Min yndlingsingrediens: Maria Charlottes Surdej

    Min yndlingsingrediens: Maria Charlottes Surdej
  • Stenbiderrogn – den sunde danske kaviar

    Stenbiderrogn – den sunde danske kaviar
  • Hjemmelavede kopnudler

    Hjemmelavede kopnudler

Grove koldhævede pølsehorn

Grove koldhævede pølsehorn

Pølsehorn er en klassiker, når det gælder nemme mellemmåltider, der er gode at have med på farten. Denne version indeholder masser af fuldkorn fra den grove hvede og havregryn, hvilket gør pølsehornene en hel del sundere end standardudgaven. De grove koldhævede pølsehorn er lette at lave, kan fryses, giver mere mæthed end f.eks. en bolle alene – og så smager de bare godt.

Jeg har lavet dem med en koldhævet dej, fordi det passer bedst ind i min dagsrytme at slå dejen sammen om aftenen, lade den hæve natten over og så forme hornene næste formiddag, mens Selma sover. Du kan også bruge lunken væske, 25 g gær og så bare lade dejen hæve i en lille times tid ved stuetemperatur.

Det skal du bruge til 12 grove koldhævede pølsehorn

  • 2,5 dl koldt vand
  • 10 g gær
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. honning
  • 1,5 dl A38 eller andet (gerne syrnet) mælkeprodukt
  • 2,5 dl havregryn
  • 2 æg + 1 til pensling
  • 200 g fuldkornshvedemel (jeg brugte groft ølandshvedemel)
  • ca. 350 g hvedemel
  • 300 g pølser (jeg er ret vild med dem fra Aalbæk)
  • Evt. sesamfrø eller andre frø/kerner til drys

Sådan laver du grove koldhævede pølsehorn

1. Opløs gæren i vandet og sammen med salt og honning. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt igen med hvedemelet) og rør dejen godt sammen til den slipper skålens kanter. Dæk skålen og stil dejen til hævning et køligt sted natten over.

2. Stil gerne dejen på køkkenbordet i en time, inden du går i gang med at arbejde med den.

3. Tænd ovnen på 210 grader (alm ovn).

4. Skær pølserne ud, så du får 12 stk.

5. Læg dejen ud på et slip-let-underlag eller et meldrysset bord og del den i 12 portioner. Tril hver portion til en trekant, læg et pølsestykke derpå og rul den til et horn.

Grove koldhævede pølsehorn

Opskrift nemme pølsehorn

6. Pensl hornene med sammenpisket æg og drys dem med sesamfrø.

7. Bag dem ved 210 grader i 15-20 minutter.

Opskrift grove pølsehorn

Andre sikre hits i madpakken herhjemme er piroger med spinat- og hytteostefyld eller grove pizzasnegle.

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

2 Comments

  1. Malene
    13. marts 2017 / 6:12

    Super lækre pølsehorn 😃 Jeg bliver ofte i tvivl om det er alm. ovn eller varmluft .. 😃

    • 13. marts 2017 / 15:57

      Mange tak, Malene😄 Jeg har ikke så gode erfaringer med at bage ved varmluft, så det er alm. ovn. Det vil jeg prøve at huske at skrive i opskrifterne fremover👍

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags