Hjemmelavede fiskefingre med grovfritter og gulerodsdip

Hjemmelavede fiskefingre med grovfritter og gulerodsdip

I går spiste vi lidt af en hverdagsklassiker til aftensmad herhjemme: hjemmelavede fiskefingre med grovfritter. Den er et sikkert hit på bordet og en glimrende anledning til at servere fisk på en måde, som vi alle kan lide.

Rodfrugtsæsonen synger efterhånden på sidste vers og mens vi venter på de friske skud, nyder jeg, at vinterens grøntsager er så mættende og nemme at tilberede. Jeg har brugt bagekartofler og rødbeder, men du kan sagtens udskifte dem med f.eks. persillerødder, knoldselleri eller pastinakker.

Fiskefingrene er denne gang lavet af mørksejfilet uden skind, fordi det var den, jeg fik i min kasse fra Skagen Food. Du kan bruge alle typer af fast fisk, som er et par cm tyk, f.eks. kulmule, torsk eller lange. Til panering bruger jeg pankorasp, som er lidt grovere end almindelig rasp. Det giver en herlig knasende og sprød skorpe til fisken.

Dippen, som jeg foreslår i opskriften, har en klassisk sour cream and onion smag tilsat sødme fra gulerødder og et stærkt pift fra chili. Brug en creme fraiche 38 %, hvis du vil have en fuldfed dip. Skal den være lettere, så vælg en mere fedtfattig version (eller brug Skyr i stedet). Jeg synes bedst om en mellemting og har brugt creme fraiche 9 %

Mængderne passer til et aftensmåltid til 2 voksne og 2 børn – og så er der fiskefingre til madpakken dagen efter også.

Grovfritter med sesamfrø

  • 800 g bagekartofler
  • 500 g rødbeder
  • 2 spsk. olie
  • 2 spsk. sesamfrø
  • 1,5 tsk. salt

Tænd ovnen på 220 grader (varmluft)

Skrub eller skræl kartofler og rødbeder. Skær dem i både eller stænger.

Læg bagepapir på en bageplade eller bradepande og fordel fritterne herpå. Hæld olie, sesamfrø og salt over og rør godt rundt

Opskrift Hjemmelavede fiskefingre med grovfritter sour cream and onion dip

Bag grovfritterne i ovnen i ca. 25-40 minutter, afhængigt af størrelsen. Vend i dem et par gange undervejs

Hjemmelavede fiskefingre

  • 600 g mørksejfilet uden skind
  • 2 æg
  • 3 dl rasp
  • 3 spsk. sesamfrø
  • 1 tsk. salt
  • 0,5 tsk. peber

Dup fisken tør med køkkenrulle og skær den ud i mundrette stykker

Pisk æggene sammen og læg dem i en dyb tallerken

Bland rasp, sesamfrø, salt og peber og læg det på en anden tallerken

Opskrift Hjemmelavede fiskefingre med grovfritter sour cream and onion dip

Vend fiskestykkerne i æg og dernæst i raspblandingen

Steg fiskefingrene i godt med fedtstof ved middelhøj varme i 4-5 minutter på hver side

Sour cream & onion dip med gulerødder og chili

  • 1 løg
  • 4 gulerødder
  • 1-2 spsk. frisk rød chili
  • 2 dl creme fraiche
  • salt

Opskrift Hjemmelavede fiskefingre med grovfritter sour cream and onion dip

Hak løg og svits det i en gryde i lidt olie

Skræl gulerødder, snit dem fint og vend dem i. Lad det stege i nogle minutter, til stykkerne er blevet bløde og klare

Hak chili fint, drys i og lad dem riste med i et øjeblik

Dæk blandingen med vand (ca. 2-3 dl) og lad det simre i 10-15 minutter under låg. Spæd evt. til med mere vand, hvis det er ved at koge tørt

Mos eller blend (en stavblender er fin til formålet) grydens indhold og vend den med creme fraiche

Smag til med salt og chili, drys evt. lidt ekstra chili på toppen ved servering

En hjemmerørt remo eller mayo passer også særdeles godt til sådan en gang hjemmelavede fiskefingre med grovfritter

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.