Hjemmelavede fuldkornspandekager med rødbede og gedeost

Hjemmelavede fuldkornspandekager med rødbede og gedeost

Der er rødbeder i både dej og fyld i de her skønne, hjemmelavede fuldkornspandekager. Det giver dem foruden en flot farve og god smag et skud B-vitaminer, kalium samt en masse sunde kostfibre.

Både pandekager og fyld smager også dejligt kolde, så tag gerne rester med på madpakken. Eller lav en dobbelt portion, nu du er i gang. De færdigbagte pandekager kan holde sig 2-3 dage i køleskabet.

Der bliver 4 småtykke pandekager af dejen her, hvis du bruger en pande med en diameter på 25-30 cm.

Det skal du bruge

Til pandekagerne

  • 1 mellemstor rødbede (ca. 150 g)
  • 3 æg
  • 2 dl mælk
  • 1,5 dl grahamsmel
  • 1,5 dl hvedemel
  • 0,5 tsk. salt
  • 1,5 spsk. olie
  • Ca. 20 g smør til stegning

Til rødbede- og gedeostefyldet

  • 2 mellemstore rødbeder (ca. 300 g)
  • 70 g gedeost
  • 1,5 dl creme fraiche
  • 1 tsk. friskpresset citronsaft
  • lidt salt og peber
  • 50 g ruccola
  • 30 g valnødder

Rødbedepandekager opskrift fuldkorn

Sådan laver du hjemmelavede fuldkornspandekager

Skræl og riv rødbederne.

Slå æggene ud i en skål, tilsæt mælk og pisk det sammen.

Bland de to typer af mel og salt i en anden skål og rør det med æggemassen, til der ikke er flere klumper.

Tilsæt olie og revet rødbede.

Stil pandekagedejen i køleskabet i mindst en halv time.

Bag pandekagerne på en slip-let pande ved middelhøj varme i 2-3 minutter pr. side. Smelt en lille klat smør imellem hver pandekage.

Sådan laver du pandekagefyld med rødbede og gedeost

Skrub rødbederne godt og fjerne det værste jord fra enderne, men lad endelig skrællen blive siddende (så bliver de nemlig dejligt saftige).

Kog rødbederne hele i letsaltet vand i ca. 30 minutter til de er bløde, men ikke udkogte. Du kan også tilberede rødbederne en ad gangen i mikroovnen. Prik et par huller i den og giv den 5-6 minutter ved fuld effekt.

Gnub skrællen af rødbederne og skær dem i tern.

Skær gedeosten i små tern og mos dem med creme fraiche.

Smag til med citronsaft, salt og peber.

Skyl og tør rucolaen og hak valnødderne groft.

Smør pandekagerne med gedeostecremen, læg en håndfuld ruccola og rødbedetern på hver og drys med valnødder, inden du ruller pandekagen sammen.

Hjemmelavede fuldkornspandekager sunde opskrift

Du kan også fylde de hjemmelavede fuldkornspandekager med f.eks. en råkostsalat, en coleslaw eller smøre dem med flødeost og lægge skiver af røget laks i, lige som jeg gør i mine grove spinatpandekager.

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.