Seneste indlæg

  • Dip tip: Hjemmelavet peberfrugtehummus

    Dip tip: Hjemmelavet peberfrugtehummus
  • Madformadelskere ryger deres egen bacon

    Madformadelskere ryger deres egen bacon
  • Grov aspargestærte med limabønner, ricotta og parmaskinke

    Grov aspargestærte med limabønner, ricotta og parmaskinke
  • Peberkager

    Peberkager

Dip tip: Hummus af sorte bønner

Dip tip: Hummus af sorte bønner

Ugens dip-tip er med sin lidt fesne lilla farve ikke nogen fryd for øjet. Men den overbeviser ved sin lækre smag og kan bruges til mange ting. Hummus i forskellige afskygninger er geniale til både pålæg, dip og i pitabrødet. En hummus af sorte bønner, som den jeg giver dig opskriften på her, bliver cremet, blød og lidt mindre melet i smagen end kikærte-versionen. Brug den f.eks. sammen med min tomatsalsa til mexicansk mad, med grillede skiver af squash og aubergine eller som på billedet øverst: dip til kartoffel- og grøntsagsfritter.

Som en bonus til den lækre smag og de mange anvendelsesmuligheder har de sorte bønner et højt indehold af protein, kostfibre, C- og E-vitamin, selen, kalium og jern.

Jeg har brugt en dåse sorte bønner, der klar til brug. Du kan selvfølgelig fint bruge rå bønner, lade dem ligge i blød natten over og koge dem i en times tid i stedet. Brug ca. 1,5 dl eller 120g rå bønner.

Hvis du ikke bryder dig om koriander (eller ikke kan skaffe det), kan du sagtens udskifte med andre krydderurter f.eks. persille eller mynte.

Hummus af sorte bønner – Det skal du bruge

  • 1 dåse sorte bønner (drænet vægt 240g)
  • 3 spsk smagsneutral olie
  • 1-2 spsk tahin (sesampasta)
  • Saften fra 1 lime
  • 1 spsk friskhakket chili
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bundt frisk koriander

Hummus med sorte bønner

Hummus af sorte bønner – Sådan gør du

Helt enkelt: Blend alle ingredienserne, juster konsistensen med olie eller vand og smag hummusen til med de forskellige smagsgivere

Server den sorte hummus med lidt frisk koriander på toppen

Sorte bønner humus

Indlægget her er det sidste i min sommer-dip-tip serie, hvor jeg hver søndag har delt mine yndlingsopskrifter på lækker dip. Det har bl.a. været en ærte-avocadocreme, der struttede af sundhed, en fuldfed hjemmerørt mayo og en æble-karrydressing, som er et perfekt udgangspunkt for sandwichfyld.

I næste uge vender min serie om Sundhed i hverdagen tilbage. Her vil Mette fra hverdagssundhed.dk besvare mine spørgsmål om, hvordan hun ser på sundhed og praktiserer det i hverdagen. Mette hjælper til hverdag småbørnsmødre med at finde overskuddet til en bedre mental og fysisk sundhed. Indlægget kommer bl.a. til at handle om sundhed på flere planer, at lytte til sin krop og at drømme om en privat kok og yogatræner.

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags