Is-kiksesandwich: marcipancookies og hjemmelavet jordbæris

Is-kiksesandwich: marcipancookies og hjemmelavet jordbæris

En is-kiksesandwich er en nem, frisk og børnevenlig sommersnack. I indlægget her giver jeg dig opskriften på fyldige cookies med marcipan og chokolade og på en hjemmerørt jordbæris, som du kan lave uden brug af ismaskine.

Som så mange andre er jeg vild med de friske, danske jordbær og vi spiser dem næsten hver dag i disse måneder. Vores yndlingsjordbærpusher er Ventegodtgaard, hvor der er masser af søde, solmodne, økologiske jordbær, som man selv kan plukke.

Et par dage efter at jordbærrene er plukkede, bliver de smattede. De kan dog stadig bruges til f.eks. at bage lækre, svampede jordbær-rabarbermuffins eller til en hjemmelavet softice, som den, jeg i opskriften her lægger imellem to kiks.

Brug den slags chokolade i kiksene, som du bedst kan lide – lys, mørk eller en blanding. Gider du ikke at lave dem selv, så køb en pakke færdiglavede. Og skal det være endnu nemmere, så brug en pose frosne jordbær i stedet for de friske.

Du kan selv justere, hvor cremet isen skal være. Brug en sødmælksyoughurt, hvis du vil have den fuldfede version eller en skummetmælksyoughurt, hvis det skal være den lette variant.

I stedet for jordbær kan du også lave kiksene med f.eks. blåbær eller hindbær.

Du kan også tilsætte lidt friskpresset citronsaft, mynteblade eller kakaopulver til jordbærisen, hvis du vil give smagen et twist.

Is-kiksesandwich opskrift nem hjemmelavet jordbæris

Det skal du bruge til 10 is-kiksesandwich med jordbær

Marcipancookies med mandler og chokolade (20 stk.)

  • 200 g marcipan
  • 100 g chokolade
  • 75 g hasselnødder
  • 120 g blødt smør
  • 80 g sukker
  • 1 dl lys sirup
  • 1 æg
  • 150 g mel
  • 0,5 tsk bagepulver

Jordbæris

  • 500 g jordbær
  • 2 dl neutral yoghurt
  • 2 dl flormelis

Sådan laver du marcipancookies med mandler og chokolade

Tænd ovnen på 175 grader (almindelig ovn)

Riv marcipanen. Hak chokolade og nødder groft

Pisk smør, sukker og sirup til det er cremet. Pisk derefter ægget i

Rør først marcipan, dernæst mel blandet med bagepulver og til sidst chokolade og nødder i blandingen

Pas på med at røre for længe, hvis du gerne vil have chunks i dejen – nødderne og chokoladen bliver hurtigt pulveriserede

Brug to skeer og sæt dejen i klatter på en bageplade med bagepapir

Is-kiksesandwich opskrift svampede cookies med marcipan

Bag kagerne i 12-15 minutter ved 175 grader til de er gyldne

Lad dem køle lidt af på pladen (hvis du forsøger at flytte på dem for tidligt, går de nemt i stykker) og læg dem så på en rist, til de er helt kolde

Opbevar småkagerne i en kagedåse

Sådan laver du en simpel, hjemmelavet jordbæris

Skyl jordbærrene. Dup dem tørre og nip de grønne stilke af.

Blend bærrene med yoghurt og flormelis til en blød softice.

Dæk indersiden af et fad eller en bøtte (ca. 20×25 cm), der kan gå i fryseren, med køkkenfilm. Hæld jordbærisblandingen heri. Brug evt. flere bøtter, det er bare vigtigt, at is-massen kun når 1,5-2 cm op.

Nem hjemmelavet jordbæris opskrift jordbæris sandwich

Stil bøtten i fryseren natten overLøft køkkenfilmen med isen op af fadet. Brug et glas eller en kop, der har en diameter, som lidt mindre end kiksene til at stikke isen ud med.

Læg et stykke is imellem to kiks og server og voila: En is-kiksesandwich, som helt sikkert vil tage kegler!

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.