Seneste indlæg

  • Fiskeruller med rejer

    Fiskeruller med rejer
  • Min yndlingsingrediens: Maria Charlottes Surdej

    Min yndlingsingrediens: Maria Charlottes Surdej
  • Stenbiderrogn – den sunde danske kaviar

    Stenbiderrogn – den sunde danske kaviar
  • Hjemmelavede kopnudler

    Hjemmelavede kopnudler

Brunsviger-kagemand, der har hævet natten over

Brunsviger-kagemand, der har hævet natten over

Jeg ved godt, at brunsviger traditionelt hører til på Fyn, men i den lille by i Nordjylland, hvor jeg er vokset op, var en kagemand bestående af brunsviger, slik, flødeskum og marcipan en lige så naturlig del af enhver børnefødselsdag som skattejagt og fødselsdagssang. Og når kagen skulle skæres for, blev hovedet skilt fra resten af kagen, imens alle gæster skreg af deres lungers fulde kraft.

Først da jeg for tolv år siden flyttede fra Vendsyssel til København opdagede jeg, at en kagemand findes i mange forskellige varianter og er forbundet med vidt forskellige traditioner. Selvom alderen er tocifrede og begynder med et 3-tal, synes jeg, at et rigtigt fødselsdagsbord indeholder en kagemand (/kvinde) pyntet med slik.

Da jeg i går fejrede min fødselsdag med et par håndfulde venner og deres børn, bagte jeg derfor en brunsviger, som siden blev formet og pyntet. Kagen er nem at lave, men bliver hurtigt tør og skal helst spises nogle timer efter at den er bagt.

Det kniber lidt med tiden og muligheden for at planlægge i øjeblikket. Derfor blev det i år til en koldhævet brunsviger-kagemand – og det bliver vist en tradition fremover. Jeg lavede dej og fyld klar på forhånd og lod det stå i køleskabet inden efterhævning og bagning den efterfølende dag. Det fungerede glimrende – kagen var lige så luftig, svampet og snasket som den plejer og det var dejligt, at det hele var forberedt. Du kan også fryse den og sætte den til optøning i køleskabet natten over, inden du efterhæver og bager den.

Koldhævet brunsviger-kagemand – Det skal du bruge

  • 2,5 dl mælk
  • 25 g gær
  • 3 spsk. sukker
  • 0,5 tsk. salt
  • 1 æg
  • 450 g hvedemel
  • 30 g + 160 g smør
  • 160 g brun farin
  • 50 g marcipan
  • 2 spsk. sirup

Sådan laver du en koldhævet brunsviger-kagemand

1. Lun mælken til den er lillefingervarm. Rør gæren ud heri og tilsæt så sukker, salt, æg og hvedemel og til sidst smør. Ælt til dejen er glat og blank.

2. Bred dejen ud i en firkantet bradepande (ca. 25 x 30 cm). Stil den til hævning et lunt sted i en halv time og forbered fyldet imens

Koldhævet brunsviger-kagemand

3. Smelt 160 g smør. Tilsæt farin, sirup og revet marcipan. Varm massen igennem og rør godt rundt undervejs

koldhævet brunsviger-kagemand opskrift

4. Brug fingrene til at lave fordybninger i gærdejen og fordel fyldet herover.

koldhævet brunsviger kagemand opskrift

koldhævet brunsviger-kagemand opskrift

5. Jeg satte dernæst kagen i køleskabet til dagen efter, hvor jeg lod den efterhæve to timer på køkkenbordet. Kagen kan i stedet efterhæve i en lille time umiddelbart efter at fyldet er kommet på og derefter bages med det samme.

6. Bag kagen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

koldhævet brunsviger-kagemand opskrift

Hak en hæl og klip en tå: En koldhævet brunsviger-kagemand skal selvfølgelig have form efter fødselaren. Da den færdige kage havde kølet af i en halv time formede og pyntede min dygtige designer-veninde den med en stor pose Matador Mix. Den blev så fin! – selvom min forfængelighed blev sat lidt på prøve, da hun undervejs foreslog at skære til og omrokere på den brede led…

koldhævet brunsviger-kagemand opskrift

Hjemmelavet brunsviger kagemand opskrift

Sammen med kagemanden serverede jeg (naturligvis) søde, bløde fødselsdagsboller.

Foretrækker du vandbakkelse i stedet for gærdej, finder du opskriften på det lige her: Kagemand af vandbakkelsesdej.

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

4 Comments

  1. Emma
    24. oktober 2017 / 13:06

    Haha, vi er ikke enig om, hvordan en kagemand skal være – men som brunsviger betragtet ser den dér virkelig lækker ud;)

    • 24. oktober 2017 / 20:30

      Mange tak. Det er da godt, hvis vi kan blive enige om, at lækkerhedsfaktoren er i top så😄😉

  2. Lone
    2. marts 2016 / 21:02

    Sikken en flot kagedame. Flottere end nogen bager kunne lave. Kan næsten smage den😊

    • Line
      Forfatter
      2. marts 2016 / 22:36

      Mange tak😊 Den pyntede på bordet og smagte også virkelig godt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags