Seneste indlæg

  • Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag

    Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag
  • 6 gode til campingturen

    6 gode til campingturen
  • Tærte med løg og tomater

    Tærte med løg og tomater
  • Malene og de supersunde tomater

    Malene og de supersunde tomater

Kartoffelfad med bacon og pulp

Kartoffel bacon pulp

Det her kartoffelfad med bacon og pulp er måske ikke nogen fryd for øjet, men det er nem og billig aftensmad, smager skønt – og så er det en rigtig reste-ret. Dels kan man få bugt med kartofler, som er ved at blive bløde og triste, og dels er der en stor portion pulp i. Jeg har her brugt rester fra en juice med gulerødder, grønkål, squash og kruspersille, men alle mulige andre kombinationer kan også anvendes. Hvis du ikke har juicepulp, kan du bare bruge revne eller finthakkede grøntsager i stedet.

Vi spiste i går fadet som en selvstændig ret sammen med en grøn salat og groft brød. Det kan dog også fint bruges som tilbehør til kød eller fisk, evt. uden bacon.

Det skal du bruge til et ca. 29×24 cm kartoffelfad med bacon og pulp

  • 150 g bacon
  • 1 frisk hvidløg eller 2 fed tørrede
  • 200 g pulp (eller revne grøntsager)
  • 900 g kartofler
  • 1 spsk olie
  • 2-3 rosmarinkviste
  • salt og peber
  • 150 g cheddarost (eller anden ost, der er velegnet til gratinering)

Kartoffel bacon pulp

Sådan laver du et kartoffelfad med bacon og pulp

Tænd ovnen på 185 grader (alm ovn)

Skær bacon i mindre stykker og steg dem gyldne sammen med finthakket hvidløg i ca. 10 minutter

Tilsæt pulp og lad det stege med i yderligere 5 minutter

Kartoffel bacon pulp

Riv imens kartoflerne, læg dem på et klæde og dup dem tørre. Som det ses på billedet har jeg bl.a. brugt en kartoffelsort, som har en anden farve, end kartofler normalt har. At jeg har brugt den skyldes udelukkende, at det var disse kartofler, der lå i grøntsagsskuffen – sikkert nogen, vi har fået i en kasse fra Aarstiderne på et tidspunkt.

Smør et stort ovnfast fad og fordel kartoflerne i bunden. Stænk olie over og drys med rosmarin, salt og peber

Juice pulp opskrift

Læg bacon/pulpblandingen ovenpå og fordel et lag revet ost øverst

Kartoffelfad med bacon og pulp

Bag retten i ovnen ved 185 grader i 45 minutter (jeg lagde et stykke sølvpapir over de sidste 15 minutter, for at overfladen ikke skulle blive for brændt)

Print Friendly, PDF & Email
Nyhedsbreve fra Mad-til-mor
Vil du have inspiration til at lave simpel og sund hverdagsmad året rundt?

Hver måned sender jeg et nyhedsbrev, hvor jeg fortæller om sæsonens råvarer og giver dig tips til at bruge dem.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spammer dig med mails.

Når du tilmelder dig, får du samtidig min e-bog med 8 sundere varianter af familiens hverdagsfavoritter .

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags