Seneste indlæg

  • Dip tip: Hjemmelavet peberfrugtehummus

    Dip tip: Hjemmelavet peberfrugtehummus
  • Madformadelskere ryger deres egen bacon

    Madformadelskere ryger deres egen bacon
  • Grov aspargestærte med limabønner, ricotta og parmaskinke

    Grov aspargestærte med limabønner, ricotta og parmaskinke
  • Peberkager

    Peberkager

Koldhævede grove spinatboller

Koldhævede grove spinatboller

Til madpakken, som tilbehør til suppe eller salat, på morgenbordet eller bare som et lækkert mellemmåltid – disse koldhævede grove spinatboller kan det hele og så er de oven i købet både smaddersunde og helt enkle at lave.

De smager egentlig ikke af spinat, men det giver saftighed og et ordentligt skud sundhed. Spinat indeholder nemlig både A, B, C, E og K-vitaminer samt mineralerne kalium, calcium, zink og jern. Der er samtidig ekstra smæk på sundheden, fordi bollerne her indeholder godt med fuldkorn.

Har du ikke tid, behøver du ikke at koldhæve dejen. Brug i stedet en hel pakke gær og opløs det i en lunken vand/mælkeblanding. Lad dejen hæve et lunt sted i en lille time i stedet for at koldhæve natten over og følg derudover opskriften nedenfor.

Jeg har brugt solsikkekerner, men du kan sagtens udskifte dem med f.eks. sesam- eller hørfrø.

Det skal du bruge til 16 grove spinatboller

  • 250 g frossen spinat
  • 15 g gær
  • 3 dl vand
  • 2 dl mælk
  • 2 dl creme A38 eller creme fraiche
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 1 æg
  • 2 dl havregryn
  • 1 dl solsikkekerner
  • 3 dl grahamsmel (eller en anden type fuldkornsmel)
  • Ca. 9 dl hvedemel

Til pensling

  • 1 æg
  • 1/2 dl solsikkekerner

Sådan laver du koldhævede grove spinatboller

  1. Optø spinaten i mikrobølgeovnen eller langsomt i en gryde.
  2. Bland vand, mælk og A38. Opløs gæren i væsken og tilsæt salt og sukker.
  3. Kram overskydende væde fra spinaten og rør den i sammen med æg, havregryn, solsikkekerner og grahamsmel.
  4. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt. Mængden skal afpasses i forhold til, hvor vandig spinaten var.
  5. Ælt dejen godt, gerne 10 minutter på en røremaskine, til den slipper skålens kanter, men stadig er fugtig.
  6. Stil dejen tildækket et køligt sted natten over.
  7. Sæt gerne skålen ved stuetemperatur i en times tid, inden du begynder at arbejde med den.
  8. Form boller med to skeer og lad dem efterhæve på bagepladen i en halv times tid imens ovnen varmer op til 220 grader.

Opskrift nemme sunde koldhævede grove spinatboller

9. Hvis du vil have ekstra sprøde og luftige boller, så lad en bageplade stå ovnen imens den varmer op. Vip det stykke bagepapir, som bollerne står på, over på den varme plade, når du skal til at bage dem – det giver lidt den samme effekt, som hvis du brugte en bagesten.

10. Bag bollerne i 25-30 minutter og lad dem afkøle på en rist.

Opskrift nemme sunde koldhævede grove spinatboller

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags