Seneste indlæg

  • Squashterrine

    Squashterrine
  • Sprøde, krydrede rugkiks

    Sprøde, krydrede rugkiks
  • Laksefad med grøntsager og pikantdressing

    Laksefad med grøntsager og pikantdressing
  • Christina og den gule klassiker

    Christina og den gule klassiker

Mad til barselister | Hvad skal man spise når man er på barsel?

Jeg synes, at barselstiden er fantastisk, men jeg befinder mig lidt for ofte lettere forpustet, altid en smule forsinket og sjældent i stand til at fuldføre nogle af de planer, jeg i en optimistisk stund har lagt.

Det er nemt at glemme (eller nedprioritere) at spise og fristende at snacke eller snuppe de hurtige løsninger, der – set fra et sundhedsmæssigt perspektiv – ikke altid er de mest optimale.

Så i en tid hvor manglende søvn og alle de nye udfordringer giver mig et ekstra stort behov for at indtage en fornuftig kost med varierende og nærende måltider, går jeg ofte sukkerkold. For hvad skal man spise når man er på barsel?

Da jeg startede bloggen her, var jeg gravid med mit andet barn og huskede, hvordan jeg under min første barsel savnede inspiration til sund og lækker mad, der kunne spises i en fart. Allerhelst noget, jeg kunne forberede og tilberede i en snæver vending – gerne til at tage med på tur eller til at spise med én hånd, de dage, hvor det var helt umuligt at indtage et måltid mad uden en baby på armen.

Med en ny barselsperiode lige om hjørnet var dette mit udgangspunkt for bloggen. Inspiration til hurtigt, let, nærende og velsmagende mad til kvinder, der er på barsel. Men opskrifterne kan naturligvis også være idéer til alle andre, der i en travl hverdag nedprioriterer forberedelse og planlægning af madlavningen. Som jeg beskriver i Min mad gør jeg også meget for at spise lokale råvarer i sæson og for at mindske madspild.

Følg kostrådene

Husk de 10 officielle kostråd

De officielle kostråd sundhed anbefalinger Hvad skal man spise når man er på barsel

 

Har du brug for inspiration til, hvordan du får rådene inkorporeret i din hverdag, så følg med her på siden. Eller book mig til et foredrag – jeg kommer gerne ud i din mødregruppe eller på din lokale café, bibliotek eller klub for at præsentere den nyeste forskning og give gode råd. Skriv til mig på kontakt@madtilmor.dk og lad os lave en aftale.

Kost mens du ammer

Hvis du ammer, er det ikke kun vigtigt at spise godt, for at du selv har det fornødne overskud. Dit barn skal også vokse og trives. Produktionen af modermælk kræver ekstra energi, og hvis du ammer fuldt, har du brug for ca. 500 ekstra kcal om dagen. Det øgede energibehov gør det særligt vigtigt, at der bliver fyldt ordentligt brændstof på din krop.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ikke dokumentation for, at bestemte fødevarer påvirker barnet gennem mælken – min erfaring er en anden. Min søn fik simpelthen så ondt i maven, hver gang jeg spise stærkt krydret mad, hvidløg eller kål. Hvis du ammer, er mit råd at prøve dig frem. Det er simpelthen for ærgerligt, at undgå bestemte fødevarer i mange måneder, hvis dit barn ikke reagerer på dem.

Jeg har veninder, hvis børn reagerede voldsomt på jordbær – jeg selv spiste en bakke om dagen det meste af sommeren, og min søn, som på det tidspunkt var 6-7 mdr. gammel, holdt sig bestemt heller ikke selv tilbage. Det er en udfordring af lave lækker mad uden krydderier, kål og løg. Maden kommer nemt til at blive tam og blottet for smagsnuancer. Men det kan lade sig gøre, og mange af mine opskrifter her på bloggen er tilpasset dette.

 

Print Friendly, PDF & Email

3 Comments

  1. 24. november 2017 / 12:31

    I have noticed you don’t monetize your site, don’t waste your traffic,
    you can earn extra bucks every month because you’ve got high quality content.
    If you want to know how to make extra $$$, search for: Boorfe’s tips best adsense
    alternative

  2. Mariane Jokumsen
    12. december 2015 / 15:35

    Hej Line
    Spændende side du har lavet her, den glæder jeg mig til at følge:)
    Mvh. Mariane

    • Line
      Forfatter
      12. december 2015 / 22:17

      Hej Mariane
      Tak for det – dejligt at du har lyst til at følge med:)
      Mvh. Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags