Seneste indlæg

  • Nye udfordringer på vej

    Nye udfordringer på vej
  • Herlige, hypede havtorn

    Herlige, hypede havtorn
  • Nem fiskelasagne med grøntsager

    Nem fiskelasagne med grøntsager
  • Kold sommersuppe med daggammelt brød

    Kold sommersuppe med daggammelt brød

Min yndlingsingrediens: Maria Charlottes Surdej

Surdej boller opskrift guide

Velsmag og gode råvarer er i centrum, når Maria Charlotte deler opskrifter på bloggen Marialottes.dk. Hun befinder sig i øjeblikket i Paris, hvorfra hun også deler stemningsfyldte billeder fra den smukke by, bugnende madmarkeder og hyggelige caféer.

I denne måned har hun sagt ja til at fortælle om sin yndlingsingrediens. Læs med nedenfor, hvor du bl.a. kan få svaret på, hvorfor Maria elsker surdej, hvordan det hele begyndte og hvordan du selv kommer i gang.


Her kommer et skriv, som jeg ikke kan love bliver helt kort. Alligevel vil jeg prøve. Min yndlingsingrediens har jeg nemlig svært ved at beskrive med få ord – tværtimod og dårligt nok, med ord. Jeg har nemlig en så stor kærlighed for denne ingrediens, at jeg nok bliver nød til at begrænse mine tillægsord. 

Lad mig præsentere dig for min anden kæreste og passion… Surdej! Mit indtag af bagværk med surdej er større end chokolade, og så må der være noget galt. Jeg knuselsker surdejsbagværk: smagen, duften, syrligheden og teksturen – ja, alt ved et godt bagværk med surdej.

Luftige surdejsboller
Foto: Maria Charlotte Larsen // marialottes.dk

Det startede med fermentering

Kærligheden opstod, da jeg tilbage i 2017 begyndte at interessere mig for at fermentere (oversat: bringe ting til at gære), som i første omgang var sauerkraut og dernæst kombucha. Hele fermenteringsuniverset tog om sig, og jeg blev hurtigt glad for det og dets egenskaber, der har gavnlige effekter for vores fordøjelse og tarmflora.

Næste step i fermentringsprocessen blev surdej. Og lige siden har det holdt ved, og jeg bager nu næsten dagligt med min surdej. En surdej har nemlig kun godt af at blive brugt – faktisk jo oftere, jo bedre. Surdejen i glasset på køkkenbordet i min lille Østerbro-lejlighed er blevet min baby. 

Boblende surdej
Foto: Maria Charlotte Larsen // marialottes.dk

Kun 3 ingredienser skal der til at lave en god surdej

Det jeg elsker allermest ved surdejsbagningen er, at jeg ikke behøver gær – kun mel, vand og salt. Tænk at der ikke skal mere til? Fantastisk! Jeg har øvet mig meget med alverdens surdejsbagning, og bager nu næsten ikke med andet. En del opskrifter er det blevet til, men surdejsbollerer min foretrukne opskrift, som jeg altid vender tilbage til igen og igen. Det samme med et godt surdejsbrød.

Blev du også nysgerrig på hele surdejsbagningen, kan du starte din helt egen surdej op ved at følge denne guide.

Surdej boller opskrift guide

1.000 tak til Maria for ordene og for inspiration til surdejens univers.

Har du lyst til at følge med i Marias kreationer, kan du gøre det på hendes blog, Facebookside eller Instagramprofil.

Jeg har også en surdej stående på køkkenbordet. Den bliver brugt til rugbrødsbagning en gang eller to om ugen. Men måske jeg skulle tage udfordringen op og forsøge mig med at bage surdejsboller… eller en anden af Marias mange lækre opskrifter.

Er du ikke så meget for selvfermenteret hjemmebag, kan du i stedet blive inspireret af Benedicte, som elsker spinat eller Emilies hyldest til den gode, gamle gulerod.

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Grov tærte med laks og spinat. Nem og sund madtærte

Grov tærte med laks og spinat. Nem og sund madtærte

læs videre

Tags