Nem, hjemmelavet kartoffelsalat med Knorr Curry sauce

Nem, hjemmelavet kartoffelsalat med Knorr Curry sauce

Indlægget er lavet i samarbejde med Knorr

Jeg har tidligere skrevet om, at tre af Knorrs mest populære saucer (Bearnaise, Hollandaise og Curry sauce) nu findes i en variant med 100% naturlige ingredienser. Idéen er, at sauce-granulaterne kun indeholder ingredienser, som vi i forvejen kender hjemme fra vores køkkener.

Over de næste uger vil jeg give jer tre bud på, hvordan saucerne kan bruges sammen med årstidens råvarer. Så kan du nemlig spare tid i køkkenet og alligevel servere lækker, smagfuld og sund aftensmad.

I dag er det Knorr Curry sauce med 100% naturlige ingredienser, som jeg rører en karrydressing af. Pulveret bruger jeg som base i en kartoffelsalat med en masse af de grøntsager, der fås friske her i Danmark netop nu.

Karrydressingen er også lækker oven på en sildemad eller i en sandwich, f.eks. med den klassiske kylling-bacon-kombi. Skær lidt ned på mængden af creme fraiche, så dressingen ikke er lige så flydende som til kartoffelsalaten.

Brug en god, færdiglavet mayonnaise eller følg min opskrift på en lækker, hjemmerørt mayo.

Det skal du bruge

  • 2,5 spsk. (ca. et halvt brev) Knorr Curry sauce med 100% naturlige ingredienser
  • 2,5 spsk. kogende vand
  • 2,5 spsk. mayonnaise
  • 1 dl creme fraiche 9%
  • 2 spsk. friskpresset citronsaft
  • 3 spsk. syltede cornichoner (eller almindelige syltede agurker)
  • 1 kg kartofler
  • 400 friske ærter eller 250 g frosne
  • 100 g spæde salat- eller spinatblade
  • Et halvt spidskål
  • 1 agurk

Opskrift nem hjemmelavet kartoffelsalat med Knorr Curry sauce med 100% naturlige ingredienser

Sådan laver du en nem, hjemmelavet kartoffelsalat med Knorr Curry sauce

Opløs karrygranulatet i kogende vand og rør det sammen med mayonnaise, creme fraiche og citronsaft. Stil blandingen i køleskabet i minimum en time (og gerne i op til 4 dage).

Skrub eller skræl kartoflerne og kog dem. Bruger du nye kartofler, så dæk dem kun lige akkurat med vand. Tilsæt salt, kog vandet op og lad det koge i 5 minutter. Sluk derefter for varmen og lad kartoflerne trække færdigt i 10-15 minutter. Afkøl  kartoflerne og skær dem i mindre stykker.

Bælg ærterne, hvis du bruger friske. Overhæld dem med kogende vand, hvis du bruger frosne og dræn vandet fra efter et par minutter.

Rengør agurken, fjern evt. det midterste stykke af, hvis der er meget saft i, og skær resten i mundrette stykker.

Hak spidskålen og cornichoner fint.

Skyl salat- eller spinatbladene godt og dup dem tørre med et rent viskestykke (eller brug en salatslynge, hvis du har sådan én)

Vend karrydressingen med kartofler, ærter, agurkestykker, spidskål og cornichoner.

Opskrift nem hjemmelavet kartoffelsalat med Knorr Curry sauce med 100% naturlige ingredienser

Kartoffelsalater er lækre til det meste – fisk, fugl, firbenede væsner. Vi smed en håndfuld (eller to…) pølser på grillen og spiste min kartoffelsalat baseret på Knorr curry sauce med 100% naturlige ingredienser sammen med en klassisk omgang ristede hotdogs.

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

2 Comments

  1. Karen
    12. juni 2018 / 11:20

    Rigtig god idé at bruge færdigblandingerne på den måde. Det må jeg prøve:) Knus fra Karen

    • 12. juni 2018 / 12:24

      Mange tak Karen. Det sparer i hvert fald en hel del tid i køkkenet:) Knus Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.