Seneste indlæg

  • Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag

    Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag
  • 6 gode til campingturen

    6 gode til campingturen
  • Tærte med løg og tomater

    Tærte med løg og tomater
  • Malene og de supersunde tomater

    Malene og de supersunde tomater

Grønne proteinmuffins

Grønne proteinmuffins

De her glutenfrie proteinmuffins med spinat, hytteost og æg er geniale som et sundt og hurtigt mellemmåltid. De er lækre svampede, hvilket sammen med knas fra nødderne giver et modspil til den ellers ret fyldige (og dermed mættende) æggemasse. Har du en rest kød til overs fra aftensmaden passer den også glimrende heri.

Det tager ikke lang tid at røre en portion sammen, og de færdige muffins er fryseegnede og tør op i løbet af et par timer.

I øjeblikket bruger jeg dem som en hurtig hapser om morgenen og så spiser jeg en portion chiagrød, når jeg kommer ind på min pind på arbejdet. De passer også glimrende som tilbehør til både kød- og fiskeretter

Det skal du bruge  til ca. 14 proteinmuffins

  • 3 æg
  • 2 dl hytteost
  • 1 dl skyr, creme fraiche eller lignedende surmælksprodukt
  • 450 g frossen spinat
  • 1 dl grofthakkede valnøddekerner
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl revet parmesan- eller cheddarost
  • Lidt revet muskatnød
  • Friskkværnet peber
  • Evt. en rest kød

Opskrift proteinmuffins

Sådan laver du proteinmuffins

Tænd ovnen på 165 grader (alm ovn)

Tø langsomt spinaten op i en gryde eller i mikroovnen og kram væden ud. Du kan også bruge friskt spinat. Blancher den da hurtigt i en gryde, lad den dryppe godt af og hak den fint

Pisk æggene med hytteost og skyr. Gerne lidt længere end du lige tror, for jo mere luft, du får pisket ind her, desto mere luftige og svampede bliver de færdige proteinmuffins

Tilsæt krydderier og dernæst de øvrige ingredienser. Bland det hele godt sammen (med lad være med at bruge køkkenmaskinens piskeris – det bliver noget juks, og massen sætter sig i piskeriset)

Proteinmuffins

Fordel massen i muffinforme. Jeg bruger silikoneforme (som jeg har købt her), hvis du bruger papirforme skal de smøres med lidt smør eller olie først

Bag proteinmuffins (eller hedder det mon muffinsene??) ved 165 grader i ca. 30-40 minutter indtil æggemassen har sat sig

Opskrift proteinmuffins Glutenfrie muffins med æg og spinat

 

Indlægget indeholder affiliate link

Print Friendly, PDF & Email
Nyhedsbreve fra Mad-til-mor
Vil du have inspiration til at lave simpel og sund hverdagsmad året rundt?

Hver måned sender jeg et nyhedsbrev, hvor jeg fortæller om sæsonens råvarer og giver dig tips til at bruge dem.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spammer dig med mails.

Når du tilmelder dig, får du samtidig min e-bog med 8 sundere varianter af familiens hverdagsfavoritter .

Follow:

2 Comments

  1. Emma
    24. oktober 2017 / 13:01

    Nu har jeg endelig prøvet dem, og de er vildt gode! Og mætter rigtig godt. Tak for opskriften:):):)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags