Seneste indlæg

  • Nye udfordringer på vej

    Nye udfordringer på vej
  • Herlige, hypede havtorn

    Herlige, hypede havtorn
  • Nem fiskelasagne med grøntsager

    Nem fiskelasagne med grøntsager
  • Kold sommersuppe med daggammelt brød

    Kold sommersuppe med daggammelt brød

Rødkålssalat med kakifrugt og peberrod

Rødkålssalat med frugt

Denne smaddernemme rødkålssalat med kakifrugt og peberrod er et sprødt og lækkert supplement til den fede julemad. Jeg lavede den i sidste uge til en sammenskudsjulefrokost med mit arbejde, hvor den var et stort hit. Salaten bliver kun bedre, hvis den får lov til at stå og trække i nogle timer eller natten over. Hvilket jo passer perfekt med, at jeg er stor fan af mad, der kan tilberedes i god tid

Du kan bruge revet peberrod eller wasabipasta, som man køber på tube. Det bliver ikke en stærk dressing, men giver et dejligt spark til smagen og pifter salaten ekstra op

Kakifrugt kaldes også sharonfrugt, selvom det vist ikke er helt det samme. I Danmark har de fleste velassorterede grøntafdelinger den (importeret) det meste af efteråret og vinteren. Smagen er sød, mild og pikant og frugten passer derfor fortrinligt sammen med den basiske kål. Andre typer af sød og mild frugt f.eks. ananas, pære eller bær smager også skønt i denne salat

Det bliver en ret stor portion, men den kan også holde sig frisk i mange dage i køleskabet. Og som nævnt ovenfor bliver den kun bedre af at stå og trække

Det skal du bruge til en portion salat

  • Et lille rødkålshoved (eller et halvt stort)
  • 5-6 gulerødder
  • 2 kakifrugter
  • Skal og saft fra 1 citron
  • Skal og saft fra 1 appelsin
  • 1 spsk olie
  • 1 spsk soja
  • 1 spsk revet peberrod eller 3-4 cm wasabipasta

Rødkålssalat med kakifrugt og peberrod

Sådan laver du rødkålssalat med kakifrugt og peberrod

Snit rødkålen fint og skær gulerødderne i stave og kakifrugten i tern

Bland dressingen godt sammen inden den vendes med salaten

Salaten spises som den er eller bruges som tilbehør til stort set alle typer af kødretter. Der er også lækker sammen med en tærte eller en skive godt brød

Sund rødkål opskrift

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

3 Comments

  1. 27. december 2016 / 15:48

    Lyder godt
    Min mor er vild med både peberrod og sharonfrugt og kål… så måske skulle jeg servere den for hende.
    skal dog lige erstater soya en med noget, så jeg kan spise med, er der for at få saltsmag den er i? For så kunne jeg måske bruge ekstra olie og lidt salt?

    • Line
      Forfatter
      27. december 2016 / 18:01

      Tak Anette. Ja, det lyder da som om, at det vil være lige en salat for din mor. Du kan sagtens bruge lidt ekstra olie og salt og så et skvæt eddike i dressingen i stedet for soyaen. Jeg bruger bare soya, fordi jeg synes, at det giver en god smag. Og så er det godt til at marinere kålen i, så det bl.a. får en mere blød konsistens, når salaten har stået og trukket et stykke tid. Men det kan du også sagtens opnå med en olie/eddike/salt blanding. Held og lykke med det:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Grov tærte med laks og spinat. Nem og sund madtærte

Grov tærte med laks og spinat. Nem og sund madtærte

læs videre

Tags