Seneste indlæg

  • Blomkålscurry. Varm, sund og mættende forårsret

    Blomkålscurry. Varm, sund og mættende forårsret
  • Tomatsalsa med rød peberfrugt og karrypasta

    Tomatsalsa med rød peberfrugt og karrypasta
  • Sådan får du brugt dine rugbrødsrester

    Sådan får du brugt dine rugbrødsrester
  • Sund spaghetti carbonára

    Sund spaghetti carbonára

Spicy jule-greenie

Spicy jule-greenie

Midt i al den lækre og fede julemad kan det være tiltrængt med et sundt, let (mellem)måltid. Derfor laver jeg temmelig ofte en greenie til frokost i disse dage. Her får du opskriften på en julet version, som bl.a. indeholder grønkål, appelsin, dadler og kanel. Basen er lavet på mandelmælk, som giver en skøn marcipansmag og for at spice det op, tilsætter jeg lidt frisk chili.

Den tager max ti minutter at bixe sådan en jule-greenie sammen og den indeholder en masse sunde ting. F.eks. fibre og en lang række vitaminer fra grønkålen, sunde fedtsyrer fra mandlerne og et ordentligt skud C-vitamin og folat fra appelsinen.

Det skal du bruge

  • 40 g mandler
  • 3-4 isterninger
  • 2 dl vand
  • 100 g grønkål (ca. 3 store stilke)
  • 1 usprøjtet appelsin
  • 3-4 tørrede dadler
  • 1 tsk kanel
  • 1,5 cm frisk rød chili

Julegreenie

Sådan laver du en jule-greenie

Begynd med at blende en mandelmælk af mandler, isterninger og vand

Pil appelsinen (gem skallen) og fjern kernerne fra fra chilien

Kom appelsinkødet og alle de øvrige ingredienser i blenderen og kør, til du har en jævn konsistens

Smag til. Tilsæt evt. ekstra dadler, hvis du vil have en mere sød drik eller ekstra appelsinkød, hvis den skal være mere frisk.  Du kan også sagtens putte mere grønkål i

Riv lidt appelsinskal over greenien til sidst og top evt. med ekstra chiliflager

Greenie opskrift jul sund

Drik din jule-greenie som den er eller spis den f.eks. sammen med havregryn eller müsli (den passer fortrinligt sammen med min hjemmelavede lakrids-granola)

Drikken kan også hældes på flaske og holder sig fint frisk i et par timer. Jeg elsker min Retap flaske med sleeve, som beskytter indholdet imod både lys og luft. Ryst flasken godt, inden du drikker din greenie, da den får en lidt grumset farve og konsistens efter et stykke tid

Print Friendly, PDF & Email
Nyhedsbreve fra Mad-til-mor
Vil du have inspiration til at lave simpel og sund hverdagsmad året rundt?

Hver måned sender jeg et nyhedsbrev, hvor jeg fortæller om sæsonens råvarer og giver dig tips til at bruge dem.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spammer dig med mails.

Når du tilmelder dig, får du samtidig min e-bog med 8 sundere varianter af familiens hverdagsfavoritter .

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags