Seneste indlæg

  • Nye udfordringer på vej

    Nye udfordringer på vej
  • Herlige, hypede havtorn

    Herlige, hypede havtorn
  • Nem fiskelasagne med grøntsager

    Nem fiskelasagne med grøntsager
  • Kold sommersuppe med daggammelt brød

    Kold sommersuppe med daggammelt brød

Squashterrine

Sund Squashterrine opskrift grøntsags gratin

Nemt, lækkert og sundt tilbehør til et stykke kød eller fisk. Eller serveret for sig selv som en simpel vegetarret. Den her squashterrine er mild og børnevenlig, men fuld af gode sager.

En terrine skal vist egentlig laves med kød. Så måske det her nærmere er en form for gratin eller “squashret med sprødt låg”. Uanset navnet, så smager den skønt og du kan sagtens lave en større portion, så du har til flere personer eller flere dage.

Opskrift squash gratin

Sådan laver du en squashterrine

Jeg synes, at en grøntsagsterrin som denne her smager allerbedst, hvis du vælger en fast, lagret ost, f.eks. cheddar (læste du for øvrigt #hashtagmors gæsteindlæg om, at hun elsker cheddar?). Men du kan også fint bruge en mild variant, f.eks. mozzarella. Mere særprægede oste, der f.eks. er lavet på gede- eller fåremælk, smager også dejligt heri. De giver et lækkert modspark til det milde fyld.

Du kan sagtens bruge andre grøntsager. Blomkål, broccoli og gulerødder er gode (og børnevenlige) bud. Faktisk er en terrine som den her eminent til at minimere madspild, fordi du kan slippe afsted med at proppe en masse rester heri.

Squashterrine

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 2 personer

Ingredienser

Squashterrine

  • 1 squash (ca. 300 g)
  • 2 forårsløg
  • 0,5 rød peberfrugt
  • 1 fed hvidløg
  • 0,5 usprøjtet citron
  • 3-4 kviste frisk timian eller 1 tsk. tørret
  • 2 æg
  • 20 g ost
  • 0,5 tsk. salt
  • et nip peber
  • lidt smør eller olie til formen

Topping

  • 1 skive rugbrød gerne lidt tørt
  • 30 g ost

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Vask og riv squashen. Læg den i et rent viskestykke og vrid det over vasken, så mest mulig væske kommer fra.
  • Pil de yderste blade af forårsløgene og snit dem i tynde skiver.
  • Vask peberfrugten og skær den i små tern.
  • Pil og pres hvidløget.
  • Rengør citronen godt. Pres den for saft og riv det gule af skallen.
  • Riv osten.
  • Pisk æggene og bland derefter alle ingredienserne til terrinen.
  • Smør et ovnfast fad og hæld blandingen heri.
    Opskrift Squash terrine fyld
  • Skær skorperne af rugbrødet og riv det groft.
  • Riv også osten og bland det med rugbrødet. Fordel drysset på toppen af æggeblandingen.
    Squash terrine fyld opskrift
  • Bag squashterrinen i 25-30 minutter til æggemassen har sat sig.

Squashterrinen smager godt både varm og kold. Den kan holde sig i et par dage, så du kan sagtens tage den med til frokost og spise et stykke brød til.

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

2 Comments

  1. 22. februar 2019 / 15:02

    Det ser virkelig lækkert ud 😍 lige noget for mig! Mmmh 😍
    Tsk for altid lækre opskrifter søde 😁

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Grov tærte med laks og spinat. Nem og sund madtærte

Grov tærte med laks og spinat. Nem og sund madtærte

læs videre

Tags