Seneste indlæg

  • Nye udfordringer på vej

    Nye udfordringer på vej
  • Herlige, hypede havtorn

    Herlige, hypede havtorn
  • Nem fiskelasagne med grøntsager

    Nem fiskelasagne med grøntsager
  • Kold sommersuppe med daggammelt brød

    Kold sommersuppe med daggammelt brød

Stenbiderrogn – den sunde danske kaviar

Stenbiderrogn på ristet brød opskrift

Ægte kaviar laves af rogn fra stør. Men rogn fra stenbideren kaldes for dansk kaviar. Eller for havets guld. Og det er lige nu, at stenbiderrogn smager allerbedst.

Der er mange gode grunde til, at du skal mæske dig i de små delikate, salte, saftspændte bomber. Stenbiderrogn er nemlig både sunde, enormt velsmagende og så kræver de kun minimal anstrengelse fra din side.

Sådan spiser du stenbiderrogn

Stenbiderrogn smager let salt og farven er svag rosa. Når du køber dem i butikken kræver de ingen tilberedning. Køber du dem friske i hinder hos fiskehandleren, skal du først “afpudse” dem. Fjerne de største hinder med en skarp kniv og læg resten af rognen i en stor skål. Overhæld dem med iskoldt vand og pisk kraftigt med et piskeris. Når alle de små hinder har sluppet rognen, kan du hælde vandet fra og lade dem dryppe af i en si. Vend rognen med salt og evt. lidt citronsaft. Stil den derefter koldt i et par timer. 

Stenbiderrogn den danske kaviar opskrift

Den klassiske servering er stenbiderrogn oven på blinis eller et stykke ristet brød – f.eks. som i den opskrift, du kan se nedenfor. Skal det være en tand mere ekstravagant, kan du f.eks. røre det hele sammen til en rogn-creme og spise dem på spinatpandekager.

Du kan også spise stenbiderrogn sammen med dampede, letkogte grøntsager. Især passer de godt til asparges og deres sæsoner når lige akkurat at krydse hinanden i april måned.

Stenbiderrogn er desuden skønne som dressing på en salat med bid i, f.eks. én, der har rodfrugter eller jordskokker som base.

Ovre hos Thomas på Madet Mere kan du se flere spændende forslag til opskrifter med stenbiderrogn.

Min yndlingsopskrift på stenbiderrogn

Opskrifter med dansk kaviar sund

Det kan jo næsten ikke kvalificeres til at kaldes en opskrift, men jeg bruger:

  • 50 g stenbiderrogn
  • 3 spsk. creme fraiche
  • 1 lille finthakket rødløg
  • 2 tsk. citronsaft
  • En skive ristet brød med lidt smør
  • En smule purløg eller dild på toppen
  1. Rør creme fraiche, rødløg og citronsaft til en dressing.
  2. Rist brødet og smør lidt smør på.
  3. Læg et par skefulde stenbiderrogn på brødet og dernæst en klat dressing.
  4. Top med klippet purløg (hvis du har noget).

Så simpelt kan det gøres – men resultatet er meget, meget lækkert!

Opskrift stenbiderrogn sund dansk kaviar

Stenbiderens æg er – lige som andre typer af rogn – rige på sunde fedtsyrer (de enkeltumættede og omega-3) og har et højt indhold af jod og selen samt D- E- og B12-vitaminer.

Vær opmærksom på, at stenbiderrogn skal opbevares ved 0-2 grader. De kan desuden fryses i 2-3 måneder, men ødelægges ved opvarmning.

Køber du stenbiderrogn på glas, er de ofte farvet rød eller sort. Det er udelukkende blær og gør ikke i sig selv hverken godt eller skidt for smag eller sundhedsværdi. Bortset fra, at vores hjerne godt kan opfatte de klare, farvede rogn som mere delikate, hvilket smitter af på den samlede smagsoplevelse. Tjek oprindelsen og lad dem blive på hylden, hvis de er fra det nordøstlige Atlanterhav. Jeg vil dog klart anbefale, at du her i sæsonen køber den friske variant. Den delikate danske kaviar er i sæson fra februar til april.

Funfact: Det er faktisk kun hannen, som hedder en stenbider. Hunnen hedder en kvabso. Og rogn kommer som bekendt fra hunnerne…

Print Friendly, PDF & Email
Follow:
Del dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Grov tærte med laks og spinat. Nem og sund madtærte

Grov tærte med laks og spinat. Nem og sund madtærte

læs videre

Tags