Seneste indlæg

  • Fuldkorn er guldkorn. Men hvorfor? Og min yndlingsopskrift på grove gulerodsboller

    Fuldkorn er guldkorn. Men hvorfor? Og min yndlingsopskrift på grove gulerodsboller
  • Dahl med røde linser og grøntsager

    Dahl med røde linser og grøntsager
  • Bøf stroganoff med grøntsager og rustik mos

    Bøf stroganoff med grøntsager og rustik mos
  • Mig og min yndlingsingrediens: Monia Magdalena og den sunde avocado

    Mig og min yndlingsingrediens: Monia Magdalena og den sunde avocado

Sund og nem gulerodssuppe

Sund og nem gulerodssuppe

Kombinationen af gulerod, ingefær, chili og appelsin kender du måske fra juice. Men du kan også bruge dem i en dejlig, let suppe, som et forfriskende alternativ til de mange julegodter og den fede julemad. 

Tidligere på måneden skrev Emilie fra Valbylille i et gæsteindlæg her på bloggen en hyldest til den gode, gamle gulerod og foreslog en opskrift på saftige Luciaboller med gulerødder. I dag deler jeg opskriften på en sund og nem gulerodssuppe for at hylde Emilies yndlingsingrediens.

Det skal du bruge

  • 1 kg gulerødder
  • 1 løg
  • 50 g ingefær
  • 1 lille, frisk rød chili (ca. 8 cm)
  • 1 spsk. olie til stegning
  • 1 liter vand
  • En lille smule salt og peber
  • Skal og saft fra 2 usprøjtede appelsiner
  • 1 dl creme fraiche
  • En håndfuld persille
  • Evt. 200 g nudler, fuldkornsris eller groft brød

Opskrift spicy gulerodssuppe sund nem

Sådan laver du en sund og nem gulerodssuppe

  1. Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker.
  2. Pil og hak løget.
  3. Skræl ingefæren og riv den eller hak den fint.
  4. Vask chilien og fjern kernerne. Tag 1 cm fra til pynt og hak resten fint.
  5. Varm en stor gryde op. Tilsæt lidt olie og rist løg, ingefær og chili i nogle minutter, til løgstykkerne er klare og bløde.
  6. Tilsæt gulerødder og evt. lidt ekstra olie. Steg det hele i yderligere et par minutter imens du koger en liter vand op.
  7. Dæk grøntsagerne med vand, læg låg på og lad det simre i 10-15 minutter til gulerødderne er møre.
  8. Blend med en stavblender til suppen har en passende konsistens. Jeg kan godt lide, at den er lidt grov i det, men du kan også sagtens blende til en helt lind suppe.
  9. Tilsæt salt, peber, revet appelsinskal og appelsinsaft. Rør rundt og varm suppen igennem. De sunde C-vitaminer i appelsinerne har ikke godt af at blive kogt, så lad ikke gryden stå for længe på varmen.
  10. Server gulerodssuppen med tynde ringe af frisk, rød chili, en klat creme fraiche og et drys persille på toppen.

Opskrift sund nem gulerodssuppe

Spis den spicy gulerodssuppe som den er eller med nudler, fuldkornsris eller godt brød. Du kan også lade 2 dl røde linser koge med, men vær da opmærksom på, at du ikke skærer gulerødderne i for små stykker. Linserne skal nemlig koge i 15-20 minutter.

Nem gulerodssuppe sund opskrift

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags