Seneste indlæg

  • Blomkålscurry. Varm, sund og mættende forårsret

    Blomkålscurry. Varm, sund og mættende forårsret
  • Tomatsalsa med rød peberfrugt og karrypasta

    Tomatsalsa med rød peberfrugt og karrypasta
  • Sådan får du brugt dine rugbrødsrester

    Sådan får du brugt dine rugbrødsrester
  • Sund spaghetti carbonára

    Sund spaghetti carbonára

Sunde grove pizzasnegle med skinke og grøntsager

Sunde grove pizzasnegle med skinke og grøntsager

De her sunde grove pizzasnegle er et stensikkert hit i madpakken eller til ulvetimen. De er bagt med en fuldkornsdej og i fyldet er der bl.a. tomater, squash og en ret stor mængde knoldselleri.

Mine børn elsker dem, så det er en god måde at få sneget nogle grøntsager i dem på. Andre grøntsagsforskrækkede kan også tage den helt med ro – knoldsellerien smager ikke igennem, men giver et blødt og rundt modspil til osten. Lav gerne en stor portion, så du også har til fryseren.

Du kan koldhæve dejen ved at bruge koldt væske og halv mængde gær. Lad den stå køligt i minimum 8 timer og stil den gerne ved stuetemperatur i en times tid inden du går i gang med at arbejde med det.

Brug en færdiglavet tomatsauce (jeg er selv ret glad for Il Fornaios pastasuce) eller lav din egen ved at svitse et løg og et hvidløg i en gryde. Tilsæt en dåse flåede tomater og smag til med salt, sukker og evt. krydderier. Lad det simre i ca. 20 minutter og køl saucen ned inden du bruger den på pizzaen.

Det skal du bruge til 20 store pizzasnegle

Grov pizzadej
  • 25 g gær
  • 3 dl vand
  • 1 dl A38 (eller et andet surmælksprodukt)
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • En halv squash (ca. 150 g)
  • 1 spsk olie
  • 50 g havregryn
  • 200 g grahamsmel (eller en anden type fuldkornsmel)
  • Ca. 500 g hvedemel
Skinke- og grøntsagsfyld
  • 2,5 dl pizzasauce
  • 2 spsk creme fraiche
  • 250 g knoldselleri
  • 3 tomater
  • En halv squash
  • 150 g skinke
  • 200 g revet ost
  • Evt. 1-2 spsk tørrede krydderier f.eks. oregano, basilikum eller timian

nemme pizzasnegle sunde madpakke opskrift

Sådan bager du sunde grove pizzasnegle

Grov pizzadej

Lav en lillefingervarm væske af vand og A38. Jeg synes, at det er lettest at koge 1 dl vand og blande med resten. Du kan også bare blande væskerne og varme den i en lille gryde eller i mikroovnen

Rør gæren ud i væsken og tilsæt salt og sukker

Riv squashen groft og rør den i sammen med olie, havregryn og grahamsmel

Tilsæt hvedemel indtil dejen er samlet og slipper skålens kanter. Den skal stadig være fugtig, for det grove mel suger væske til sig under hævningen

Lad dejen efterhæve tildækket et lunt sted i en times tid

Pizzasnegle med skinke- og grøntsagsfyld

Rul dejen ud i en stor firkant, ca. 35 x 55 cm

Rør pizzasauce og creme fraiche sammen og fordel det ud over dejen. Lad 2-3 cm af kanten være fri for fyld, så det ikke smatter for meget ud, når du begynder at rulle

Kassér knoldselleriens skal og riv resten groft. Bred det ud over saucen

Snit squash og tomater fint og læg dem på pizzaen

Fordel skinkestykkerne og drys til sidst med revet ost og evt. tørrede krydderier

nem opskrift sund pizza

Rul dejen sammen på den brede led

Skær rullen i ca. 20 stykker á 1-1,5 cm’s bredde med en skarp kniv

Læg pizzasneglene på en plade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve imens ovnen varmer op til 175 grader varmluft

Grove pizzasnegle nem opskrift sund

Bag i ca. 15-18 minutter til osten er gylden

Ud over sunde grove pizzasnegle, så er mine grove koldhævede pølsehorn eller hjemmelavede sunde müslibarer også sikre vindere til madpakken

sunde grove pizzasnegle opskrift

Print Friendly, PDF & Email
Nyhedsbreve fra Mad-til-mor
Vil du have inspiration til at lave simpel og sund hverdagsmad året rundt?

Hver måned sender jeg et nyhedsbrev, hvor jeg fortæller om sæsonens råvarer og giver dig tips til at bruge dem.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spammer dig med mails.

Når du tilmelder dig, får du samtidig min e-bog med 8 sundere varianter af familiens hverdagsfavoritter .

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags