Sundhed i hverdagen – året der gik

Sundhed i hverdagen – året der gik

Ni kvinder har i løbet af 2017 besøgt bloggen og fortalt om deres syn på sundhed og hvordan de praktiserer det i hverdagen. De har delt deres holdninger, erfaringer og tips og jeg håber, at du er blevet inspireret. Du kan læse eller genlæse alle indlæggene i Sundhed i hverdagen serien lige her:

 

Maj Ølting fra juicing for småbørnsmødre elsker juicing og yoga. Hun vil gerne gøre op med idéen om, at sundhed skal være tidskrævende og så har hun ikke ret stor tiltro til mælkeprodukter.

Hvad er sundhed for dig

 

Tamara Norvillo er selvstændig mompreneur. Hun er vild med kosttilskud, aloe vera og chokolade og synes, at vi skal begynde helt nede i børnehaverne for gøre danskerne sundere.

Sundhed i hverdagen Tamara Norvillo

 

Pernille Thyrring er i recovery på grund af en spiseforstyrrelse, så for hende er det nødvendigt med et konstant fokus på at balancere madglæde, sundhed og fanatisme. Og så har hun en aversion imod, at der kommer protein i alt.

 

Kira, som blogger på Frøken Leth, vejer i dag imponerende 35 kg mindre end for 5 år siden. Hendes motto er “Luk munden og let røven” og hun kan ikke leve uden sine økologiske gulerødder og daglige motion.

Frk Leth Sundhed i hverdagen

 

Papaya Prinsessen spiser hverken slik, chips, kager eller andre ting, som hun betegner som usundt. Fx mad med masser af e-numre og mad der ikke er ”naturligt”. Til gengæld elsker hun at forkæle sig selv med sund mad, som hun deler på sin blog. Og så flipper hun, når folk begynder at tale om kalorier

Papayaprinsessen Sundhed i hverdagen

 

Mette fra Hverdagssundhed.dk har prøvet de fleste af de kure, der findes. I dag betragter hun sundhed som noget, der skal være til stede på alle planer og er meget opmærksom på ikke at spise på sine følelser.

Mette fra Hverdagssundhed

 

Anne Marie Søndergaard har været på en rejse fra at være en sundhedsforvirret pige, der frygtede dømmende kassemedarbejdere, til i dag hvor hun er en passioneret coach, som elsker at hjælpe kvinder med at finde deres egen sundhedsstrategi

Anne Marie Søndergaard Sundhed i hverdagen

 

Da Sarah fra Rejsen til Sundhed fik stress blev det et wake-up call i forhold til at gøre op med det perfekte. Hun tror på, at sundhed kommer fra kærlighed og er derfor særligt opmærksom på at gøre gode ting for sig selv.

Sundhed i hverdagen Sarah fra Rejsen til Sundhed

 

Christinna Thisgaard blæser på alle former for slankekure eller quickfixes. Hun drømmer om at lære os danskere at lytte til vores krop og tro på, at vi selv kan både forebygge og helbrede en lang række sygdomme

Sundhed i hverdagen Christinna Thisgaard

 

Jeg har allerede et par aftaler med nye deltagere til serien, som I kan glæde jer til at læse om i det nye år. Men hvis du kender en person, som du synes, jeg skal stille mine spørgsmål til, så skriv endelig til mig

Print Friendly, PDF & Email
Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *