Seneste indlæg

  • Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag

    Katrine Klinkens skrubbe på en tirsdag
  • 6 gode til campingturen

    6 gode til campingturen
  • Tærte med løg og tomater

    Tærte med løg og tomater
  • Malene og de supersunde tomater

    Malene og de supersunde tomater

Hurtige kager: Svampede rabarbermuffins

Svampede rabarbermuffins opskrift

Egentlig ville jeg ikke poste opskriften på disse svampede rabarbermuffins, fordi jeg ikke synes, at de smager nok af rabarber. Men i onsdags serverede jeg dem for min mødregruppe, og efter massivt pres (eller ok: to forespørgsler) kommer den alligevel her.

Jeg elsker rabarber, og blev derfor i første omgang en smule skuffet over de her muffins, fordi rabarbersmagen ikke så gennemtrængende. Men de smager skønt alligevel, og så er de dejligt svampede og nemme at lave. Muffinsbageforme kan du købe her.

Når jeg bager muffins, laver jeg altid mange på én gang. Dels fordi jeg så kan bruge køkkenmaskinen til at røre dejen, og dels for at lægge en masse i fryseren, hvor det altid er dejligt at have små kager liggende. Og det tager jo ikke megen ekstra tid at lave en stor portion, når man alligevel er i gang. Du kan sagtens nedjustere mængderne i opskriften, hvis du hellere vil have færre kager.

Det skal du bruge – til ca. 25 svampede rabarbermuffins

Rabarberkompot

  • 400 g rabarberstængler
  • 2 tsk vanillesukker
  • 1 spsk kanel
  • 100 g sukker

Svampede rabarbermuffins opskrift

Muffins

  • 350 g sukker
  • 4 æg
  • 1 dl creme fraiche eller andet surmælksprodukt
  • 250 g blødt smør
  • 1 spsk bagepulver
  • 1 nip salt
  • 50 g havregryn
  • 150 g revet marcipan
  • 400-500 g hvedemel

Svampede rabarbermuffins opskrift

Sådan bager du svampede rabarbermuffins

Skær toppen og bunden af rabarberstænglerne. Vask dem og skær dem i stykker på ca. 1 x 1 cm

Svampede rabarbermuffins

Drys vanillesukker, kanel og 100 g sukker over

Svampede rabarbermuffins kompot

Kog blandingen ved svag varme i ca. 10 minutter

Svampede rabarbermuffins opskrift

Forbered resten af dejen imens. Pisk æg og sukker sammen til det bliver lyst og luftigt

Tilsæt de øvrige ingredienser, men hold lidt igen med melet

Tilsæt rabarberkompotten og juster med mel til konsistensen er tilpas fast

Fordel dejen i muffinsforme, ca. 2 spsk. i hver

Svampede rabarbermuffins opskrift

Bag kagerne ved 170 grader varmluft i ca. 25 minutter

Svampede rabarbermuffins opskrift

Se også opskriften på mine jordbær-rabarbermuffins, karamel-bananmuffins eller i en hel anden boldgade: sunde, grønne proteinmuffins.

Indlægget indeholder affiliate links

Print Friendly, PDF & Email
Nyhedsbreve fra Mad-til-mor
Vil du have inspiration til at lave simpel og sund hverdagsmad året rundt?

Hver måned sender jeg et nyhedsbrev, hvor jeg fortæller om sæsonens råvarer og giver dig tips til at bruge dem.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spammer dig med mails.

Når du tilmelder dig, får du samtidig min e-bog med 8 sundere varianter af familiens hverdagsfavoritter .

Follow:

3 Comments

  1. Ane Vistisen
    25. maj 2016 / 20:26

    Jeg lavede dem i går, de blev rigtig gode:) Jeg lavede rabarberstykkerne lidt større end du skriver, så kom der chunks i dejen, og det var lækkert. Tak for god inspiration!

    • Line
      Forfatter
      25. maj 2016 / 23:11

      Dejligt at du kunne lide dem, og mange tak for tip:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tags